Pædagogik

Kreativitet, innovation og iværksætteri er kommet på dagsordenen på mange niveauer og i mange sammenhænge – ikke bare her i landet, men i mange af de lande, som vi plejer at sammenligne os med.

Med etableringen af Danmarks Iværksætterakademi (IDEA) samt Fonden for Entreprenørskab og den hertil knyttede ambition om at skabe et sammenhængende uddannelsessystem i form af en såkaldt ’iværksættersøjle’, der skal fremme entreprenørskab på alle trin i det danske uddannelsessystem fra og med 0. klasse til og med ph.d.- og masterniveau, var det oplagt og evident, at lærerseminarierne tidligt markerede sig inden for feltet i et forsøg på at kvalificere disse nye udviklingsperspektiver.

Er der med begreberne om innovation og entrepreneurskab tale om et nyt og historisk opstået behov for at gentænke måden, hvorpå vi praktiserer uddannelse - et nyt og historisk behov for at forbinde og sammenkoble forskellige læringsmiljøer og professionskulturer?

Selvom innovation og entrepreneurskab som begreber er relativt nye i dansk skole- og læreruddannelsessammenhæng, har mange af de egenskaber, som begreberne indbefatter, f.eks. opfindsomhed, skabende virksomhed og samarbejdsevne, en lang tradition som overordnede lærings- og dannelsesmål i den danske folkeskole.

Med et begreb om anvendt faglighed tilbageføres fagene til at være redskaber og værktøjskasser i en højere sags tjeneste, hvorfor de i Entrepreneurskabets Skole ikke længere spiller førsteviolin.

I et pædagogisk og dannelsesmæssigt perspektiv drejer det sig om, hvordan man kan engagere og delagtiggøre børn og unge i verden gennem de faglige stofindhold – socialt, kulturelt, politisk og eksistentielt.

Praktisk fornuft defineres ved menneskets kropslige og sanselige omgang med omverdenen, nærmere bestemt ved sin anvendelses- og brugsorienterede omgang med ting, redskaber og stoflighed. Den praktiske fornuft er således karakteriseret ved en ’kunnen’.

Entreprenørskabets skole bygger på en kropslig og praktisk fornuft. I modsætning til folkeskolen (læs: kundskabsskolen), der er et barn af oplysningstidens encyklopædiske kundskabssyn, er entreprenørskabets skole rettet mod at kvalificere vores praktiske omgang med tingene.

Entrepreneurskabets skole er baseret på værksteder og værkstedspædagogik idet, at man i værkstedet, til forskel fra klasseværelset, arbejder med produktion for øje og ikke blot kundskabstilegnelse.

Med et begreb om kontekstualisering og kontekstuel læring skal værkstederne fungere som en form for videns- og kompetencegeneratorer, der er i stand til at accelerere og effektivisere elevers kreative læreprocesser på et praktisk og anvendelsesorienteret grundlag.

Det metodiske grundlag for arbejdet i værkstederne er baseret på en eksistensfænomenologisk kreativitets- og innovationspædagogik, der tager udgangspunkt i primære og perceptuelle tilgange til de objekter eller fænomener, som er i fokus for ens læring.

Med udgangspunkt i et princip om skabende virksomhed er entreprenørskabets skole i alle sine anlæg og i hele sin indretning rettet mod koncept- og produktudvikling.

Princippet om ’objekt-baseret læring’, som vi bl.a. kender fra museumsdidaktikken, refererer til et princip om anskueliggørelse, perception og demonstration eller, om man vil, et princip om en sansemæssig og fænomenbaseret læring.

Et andet grundprincip ved entrepreurskabets skole er princippet om embodiment eller kropsforankring. Princippet bygger på en filosofi om, at al læring og erkendelse og forankret i kroppen, i de kropslige handlinger og kapaciteter.

Entreprenørskabets skole er endvidere karakteriseret ved sine eksterne partnerskaber og netværk, der dels forbinder skolen med lokalsamfundet og dels bidrager til at udvikle skolens læringsmiljø som en interaktiv brugerflade mellem børnene og deres omverden.

Formålet med professionshøjskolerne er ”at styrke Danmark i den globale konkurrence ved at styrke uddannelsesinstitutioner og uddannelser.

Med etableringen af professionshøjskolerne udfordres de etablerede uddannelses- og læringsmiljøer på en særlig måde, idet der med de nye uddannelsespolitiske rationaler stilles krav om praktisk omsætning og anvendelse af eksisterende viden samt udvikling af ny viden.

Med en oprettelse og etablering af studentervæksthuse på professionshøjskolerne vil man på mange og forskellige niveauer kunne synliggøre og udvikle den idé- og innovationskraft, som foreligger med dannelsen af professionshøjskolerne og derved styrke udviklingen af tværgående og krydsfunktionelle innovationskompetencer.