Kontekstualisering og kontekstuel læring

Pointen – og hypotesen – er her, at det er evnen til at kunne omsætte, anvende og formidle stofindhold indenfor, i forhold til og på tværs af forskellige typer af kontekster, der udgør mulighedsbetingelsen for kreativ erkendelsesproduktion, transformative læreprocesser såvel som innovativ kompetenceudvikling.

Pointen er, at mulighedsbetingelsen for transformative (eller akkomodative) læreprocesser er, at man evner at omsætte, omforme og oversætte (fænomenologiske eller epistemologiske) stofindhold inden for nye kontekstuelle sammenhænge, dvs. evnen til at kunne reorganisere og rekonstruere stofindhold (fx fænomener eller objekter) i form af nye erkendelsesstrukturer og erkendelsesproduktioner. Sagt med andre ord er betingelsen af transformative eller akkomodative stofskifteprocesser en omsætning og fordøjelse af stof i form af nye anvendelsesformer på samme måde, som vi indoptager og fordøjer føde for at omsætte det til energi og næring.

For så vidt, at læring – og her specielt kreative læreprocesser – er betinget af evnen til at kunne omsætte, da er selve omsætningsformen (måden man omsætter og fordøjer på) betinget af de kontekster, hvor inden for der skal omsættes og produceres. Den simple pointe er, at egentlige læreprocesser kun kan finde sted, hvis der eksisterer en kontekstuel (og meningsskabende) sammenhæng, hvor inden for, at man kan omsætte, anvende og formidle det stof, som man arbejder med.

Med værkstedspædagogikken og værkstedsarbejdet installeres en praktisk, konkret og meningsskabende kontekst, som er i stand til at omsætte arbejdet med de stoflige indhold til egentlige produktioner i form af genstandsfrembringende aktiviteter. I værket og værkfrembringelsen omsættes og eksternaliseres stoftilegnelsen i manifeste former og demonstrerer, hvordan ens evner, færdigheder og kundskaber løber sammen i nye betydningsbærende erkendelsesfigurer.

Via sine temaværksteder er Fremtidens Skole koblet direkte sammen med reelle og virkelighedsnære arbejds- og læringskontekster og problemstillinger, som eleverne på meningsfuld vis kan relatere og forholde sig til i modsætning til den eksisterende folkeskoles som-om-verden, der på mange børn virker demotiverende. Arbejdet i værkstederne medierer forholdet mellem de stoflige (fag)indhold og en faktisk eksisterende omverden gennem eksempelvis fysiske, artificielle eller digitale modelleringer, hvorved der kan arbejdes med nye og alternative virkelighedsmodeller:

Med inspiration hos systemiske læringsteoretikerne som Gregory Bateson og Lars Qvortrup kan de kontekstuelle læringsniveauer illustreres på følgende måde:

Eksempelvis vil der i et sprogværksted kunne arbejdes med sprog på trinhøjere kontekstuelle læringsniveauer, hvilket skematisk kan illustreres på følgende måde: