Inklusion på tværs
Her finder du undervisningsmaterialet ‘Inklusion på tværs’, som er henvendt til lærer- og pædagogprofessionerne og skal inspirere studerende, praktikere og undervisere i arbejdet med inklusion.
I undervisningsmaterialet formidles viden fra aktionsforskningsprojektet ’Samarbejde på tværs om inklusion i den danske folkeskole’, der har undersøgt, hvordan lærere og pædagoger griber inklusionsindsatsen an, når de selv får lejlighed til at undersøge, lave eksperimenter i praksis og skabe forandringsprocesser.
Inklusion er på den pædagogiske dagsorden og optager mange lærere og pædagoger i deres arbejde med forskellige målgrupper. Den politiske målsætning om, at flere børn end tidligere skal inkluderes i den almene folkeskole, har gjort, at børn, der tidligere ville være visiteret til specialundervisning, nu går i den almene folkeskole. Dette betyder, at arbejdet med inklusion er nærværende for mange professionelle. Der er flere forskellige bud på, hvordan inklusionsarbejdet bør foregå, men det er sjældent med aktiv deltagelse af de professionelle selv og deres perspektiv på inklusion.
Det ser ud til, at lærere og pædagogers forståelser af inklusion er afgørende for inklusionsindsatsen. Når de professionelle bliver udfordret på deres kategoriseringer og forforståelser af eleverne, ændrer de syn på, hvilke elever der er mål for inklusionsindsatsen. Fra at det er den enkelte elev, der skal inkluderes, bliver fokus på inklusion for alle og på bredere forståelser af inklusion.
Undervisningsmaterialet består af:
- Fire cases, som er udviklet med afsæt i empirien og resultater fra aktionsforskningsprojektet. Casene tematiserer forskellige elementer, som ifølge forskningsprojektet har betydning for inklusionsindsatsen. Casene kan læses eller ses som film.
- Et katalog af studieøvelser ift. hver case samt litteraturhenvisninger med konkrete ideer til, hvordan der kan arbejdes med de enkelte cases i forhold til lærerprofessionen, pædagogprofessionen og i samarbejdet i mellem de to professioner.
- Underviserinformation inkl. henvisninger til litteratur om aktionsforskning og fremtidsværksteder.
Cases
For undervisere
Projektet ’Samarbejde på tværs om inklusion i den danske folkeskole’, som undervisningsmaterialet er baseret på, er et aktionsforskningsprojekt forankret i den kritiske utopiske aktionsforskning.
Der findes forskellige retninger, traditioner og metoder inden for aktionsforskningen. Ønsker du at læse mere om kritisk utopisk aktionsforskning finder du i nedenstående henvisninger til artikler m.v., der belyser denne traditions særlige kendetegn og grundelementer. Herunder finder du også henvisninger til litteratur om metoden fremtidsværksteder.
Kritisk utopisk aktionsforskning
Aktionsforskningens videnskabsteoretiske udgangspunkt er, at forskningsmedarbejderens deltagelse sammen med aktørerne er et element i vidensproduktionen og handlinger anskues som en vej til erkendelse (Nielsen og Nielsen, 2005: 176). Der laves ikke forskning om mennesker, men sammen med mennesker. Det vil sige, at forskeren træder ind i processerne sammen med deltagerne med begge parters erfaringer og faglighed som grundlag for den fælles vidensudvikling og produktion.
Fremtidsværksteder
Fremtidsværkstedet som metode tager afsæt i aktionsforskningens krav om frirum som betingelse for deltagernes ’indre, subjektive processer’ (Bladt, 2014). Desuden bidrager fremtidsværksted som metode til kollektive processer, hvor det er muligt at arbejde med frirummet som kollektivt rum. Fremtidsværksted har en særlig opfordringsstruktur, hvilket vil sige, at der er en række arbejdsregler for hver fase i et fremtidsværksted. Fremtidsværkstedet blev oprindeligt udviklet af fremtidsforskerne Robert Jungk, Rüdiger Lutz og Norbert R. Müllert og var tænkt som en metode, der kunne myndiggøre mennesker i forhold til statslig eller institutionel planlægning (Jungk, Robert og Müllert, 1993).
Litteratur
Bladt, Mette (2013): De unges stemme: udsyn fra en anden virkelighed. Ph.d.-afhandling, Institut for miljø, samfund og rumlig forandring, Roskilde Universitet.
Bladt, Mette (2014): “Frirum og værksteder”. I Duus, Gitte m.fl. (red.): Aktionsforskning. En Grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Bloch, Rosa Louise, Geishauser, Ines, Hansen, Pernille Juhler og Sederberg, Mathilde (2015): Deltagelse, medbestemmelse, og motivation. Publikationen kan hentes på UC viden
Deltagelse, medbestemmelse og motivation (UC Viden)
Duus, Gitte m.fl. (red.) (2012): Aktionsforskning. En Grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Husted, Mia og Ditte Tofteng (2012): “Aktionsforskning”. I Juul, Søren og Kirsten Brandsholm: Samfundsvidenskabernes videnskabsteori, Hans Reitzel.
Jungk, Robert og Norbert R. Müllert (1993): Zukunftswerkstätten. Mit Phantasie gegen Routine und Resignation. München: Heyne Sachbuch.
Nielsen, Kurt Aagaard og Nielsen, Birger Steen (2010): ”Aktionsforskning”. I Brinkmann, Svend og Tanggaard, Lene (red.): Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzels Forlag.
Nielsen, Kurt Aagaard og Nielsen, Steen Birger (2005): ”Kritisk- utopisk aktionsforskning. Demokratisk naturforvaltning som kollektiv dannelsesproces”. I Jensen, Torben Bechmann og Christensen, Gerd: Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsforlag.
Nielsen, Birger Steen, Nielsen, Kurt Aagaard og Olsen, Peter (1999): Demokrati som læreproces. Industri og Lykke: Et år med Dyndspringeren. Roskilde Universitetsforlag.
Nielsen, Birger Steen, og Nielsen, Kurt Aagaard (2007): En menneskelig natur – aktionsforskning for bæredygtig og politisk kultur. Frydenlund.
Paaby, Kirsten, Nielsen, Kurt Aagaard og Nielsen, Birger Steen (1988): ”At sætte fantasien i bevægelse. Fremtidsværkstedet i praksis. Forsøg på en scenisk beskrivelse”. I KONTEXT nr. 51, 1988.
Om forskningsprojektet
Projektet har samarbejdet med en skole om at finde nye løsninger i skolens arbejde med inklusion. Formålet var at skærpe blikket for professionernes egne ønsker til ‘den gode skole’ gennem en række eksperimenter med ny praksis.
Forskerne fortæller om projektet
Skolelederens perspektiv på projektet
Kontakt
Gitte Lyng Rasmussen, lektor
Tlf.: 4189 8070, e-mail: GLR@kp.dk
Mathilde Sederberg, lektor
Tlf.: 4189 8004, e-mail: MASE@kp.dk
Mette Bladt, lektor
E-mail: MEBL@kp.dk
Ditte Tofteng, docent
Tlf.: 4189 8488, e-mail: DITO@kp.dk