Case: Lokaler for alle

1. Hvordan kan man arbejde med samme temaer omkring fordybelse, selvstændighed og undervisningsdifferentiering i et tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger? Hvem har hvilke roller? Hvad kan pædagogen/læreren bidrage med ud fra deres faglighed? Hvorfor?
2. Hvordan kan der i det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger arbejdes med at undgå kategorisering af børn? Hvordan kan de to forskellige videngrundlag og professionsforståelser udnyttes i denne proces?
3. Med afsæt i det konkrete rum du opholder dig i: Overvej, hvordan/om rummet og indretningen lægger op til kreative, kropslige, sociale og alsidige læreprocesser. Hvilke typer af adfærd og fremtrædelsesformer lægger rummet op til? Hvilke ændringsforslag kan du udvikle og hvorfor? Hvordan ser du lærerens og pædagogens rolle for dig i dette rum?
4. Hvad kan lærerens og pædagogens faglighed bidrage med i fællesskab i forhold til undervisningsdifferentiering med positiv betydning for elevernes alsidige udvikling, inklusion og deltagelse?
5. Hvordan kan undervisningen i skolen tilrettelægges på alternative måder, så didaktikken nytænkes med henblik på at sikre et differentieret læringsmiljø? Lærerens rolle? Pædagogens rolle? Fælles roller?

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen

1. Hvilke muligheder og barrierer ser du som lærer ved at have et ekstra lokale?
2. Teamet havde et ønske om ’ro, orden og struktur til faglig fordybelse’. Hvordan kan du som lærer skabe dette gennem andre tiltag end rum og indretning?
3. Hvilke andre formål kan der være ved at have et ekstra rum/ekstra plads udover undervisningsro for læreren?
4. Hvordan kan man som lærer arbejde med samme temaer omkring fordybelse, selvstændighed, undervisningsdifferentiering uden et ekstra rum?
5. Hvordan kan man som lærer didaktisk tilgodese elevers alsidige læreprocesser, herunder kropslige, sociale og kreative læreprocesser? Hvordan kan man argumentere for vigtigheden heraf?
6. Hvordan kan man som lærer medvirke til, at rummets indretning ikke bidrager til en kategorisering af udvalgte børn?

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer

1. Hvilke erfaringer og viden har du omkring at arbejde med alsidige læreprocesser som fx kropslige, sociale og kreative aktiviteter? Del dine erfaringer og viden med resten af gruppen, og afprøv udvalgte aktiviteter.
2. Hvilke tanker gør du dig som lærer om at bedrive skole på alternative måder, der tilgodeser en mangfoldig normalitetsforståelse og et bredt læringsbegreb (social, kropslig, emotionel, kognitiv læring)?
3. Hvad kan lærerens faglighed bidrage med i forhold til undervisningsdifferentiering med positiv betydning for elevernes alsidige udvikling, inklusion og deltagelse?
4. Kan du pege på andre typer af ressourcer med betydning for inklusion end dem, der fremgår af casen (penge, lokaler)?

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen

1. Hvilke muligheder og barrierer ser du som pædagog ved at have et ekstra lokale?
2. Teamet havde et ønske om ’ro, orden og struktur til faglig fordybelse’. Hvordan kan du som pædagog skabe dette gennem andre tiltag end rum og indretning?
3. Hvilke andre læringsarenaer, eller måder at lære på, kan du forestille dig at anvende som pædagog for at skabe fordybelse, selvstændighed og undervisningsdifferentiering?
4. Hvordan kan man som pædagog didaktisk tilgodese børns alsidige læreprocesser, herunder kropslige, sociale og kreative læreprocesser? Hvordan kan man argumentere for vigtigheden heraf?
5. Hvordan kan man som pædagog medvirke til, at rummets indretning ikke bidrager til en kategorisering af udvalgte børn?

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer

1. Hvilke erfaringer og viden har du omkring at arbejde med alsidige læreprocesser som fx kropslige, sociale og kreative aktiviteter? Del dine erfaringer og viden med resten af gruppen, og afprøv udvalgte aktiviteter.
2. Hvilke tanker gør du dig som pædagog om at bedrive institution, herunder skole, på alternative måder, der tilgodeser en mangfoldig normalitetsforståelse og et bredt udviklings- og læringsbegreb (social, kropslig, emotionel, kognitiv læring, udvikling og leg)?
3. Hvad kan pædagogens faglighed bidrage med i forhold til undervisningsdifferentiering med positiv betydning for elevernes alsidige udvikling, inklusion og deltagelse?
4. Hvordan kan pædagogisk arbejde tilrettelægges i skole og fritid på alternative måder, så didaktikken nytænkes med henblik på at sikre et differentieret læringsmiljø?
5. Kan du pege på andre typer af ressourcer med betydning for inklusion end dem, der fremgår af casen (penge, lokaler)?

• Danmarks undervisningsportal: Undervisningsdifferentiering. www.emu.dk
• Duch, Henriette (2011): Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering? www.emu.dk
• Iversholt, Lene (2012): “Inkluderende pædagogik – ny organisering og nye samarbejdsformer”. I Elbek, Karin (red.): Creators room. Hvis rummet er på tværs, bliver pædagogikken på trods. Kidsntweens.dk, Spinderihallerne.
• Kristensen, Hans Jørgen (2007): Didaktik og pædagogik – at navigere i skolen teori i praksis. Gyldendal.
• Ritchie, Tom og Tofteng, Ditte (2014): Pædagog i skole og fritid – perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen. Billesø og Baltzer.
• Stanek, Anja Hvidtfeldt (2011): ”Børnefællesskabets betydning for børns læring”. I Boelt, Vibeke, Jørgensen, Martin og Rasmussen, Torben Nørgaard: ”Specialpædagogik. Teori og praksis”, Kvan.