Praktisk fornuft

Med den tyske filosof Martin Heidegger kan vi sige, at den menneskelige eksistens (menneskets forhold til verden) er bestemt ved håndens rolle, dvs. at verden viser sig som noget, vi enten håndterer (zu handen) eller som noget forhånden-værende (vorhanden). Vi erkender tingene gennem vores kropslige og praktiske omgang med dem i det daglige. Vores håndtering af f.eks. en hammer er den primære måde, hvorpå vi kan afdække den som brugsting. Hammeren viser sig som hammer i vores anvendelse af den i en bestemt sammenhæng. Heidegger bestemmer således vores til-væren ved en håndterende omgang med det forhånden-værende tøj (Zeug), f.eks. værk-tøj, skrive-tøj, strikke-tøj, køre-tøj, far-tøj osv.

I dag er den moderne verden fyldt med en overvældende mangfoldighed af teknikker og teknologier, som vi ivrigt benytter os af i vores dagligdag. Det gælder alt fra tandbørster, hårtørrere, blendere, radio, tv og computere, mobiltelefoner, biler, fly samt avancerede tegnsystemer, tekstvejledninger og beregningsaktiviteter. Gennem disse teknologier forlænger vi os ud i verden på samme måde som den blinde mand forlænger sig ud i verden med sin stok. Teknologierne er en form for proteser eller interfaces, som vi sanser og erkender verden igennem. For så vidt at forskellige former for perceptionsteknologier er inkorporeret i vores sanseapparater kan det siges, at teknologihistorien udgør en integreret del af sansernes historie, hvilket kunne få Karl Marx til at sige, at kultiveringen af de fem sanser er hele den hidtidige verdenshistories arbejde.

Når et begreb om teknik og teknologi har en særlig interesse i sammenhæng med en forståelse af pædagogisk innovation og didaktisk entreprenørskab, hænger det sammen med, at det er et væsenstræk ved menneskets måde at lære og tilegne sig sin omverden på, at omforme og bearbejde materialer ved hjælp af værktøjer og teknikker. Som jeg senere vil komme tilbage til, er det i denne sammenhæng helt afgørende, at man på skolerne og i undervisningspraksis anvender og anskuer fagene som redskaber og værktøjer med særligt henblik på konstruktion og det at konstruere. Som hos Heidegger refererer teknikken til den menneskelige eksistens som tekniker, men den tekniske aktivitet handler ikke kun om frembringelse af produkter og værker, men samtidig om en erkendelse af tingene. Oprindeligt betegner ordet ’teknologi’ en lære om færdigheden i at frembringe et ’værk’, f.eks. et hånd-værk eller et kunst-værk. Teknologi er altså forbundet med et særligt håndelag og manuelle talenter, der udmærker sig ved udformningen og frembringelsen af huse, skibe, skulpturer, billeder og skrifttegn såvel som evnen til at forme ord og lyde i fortællinger, digte og taler.

Kroppen og kropsligheden er for Heidegger basis for indsigt i verden, dvs. for en indsigt i, hvad vi kan som eksisterende i verden, hvad der er vores muligheder i den. Først på grundlag af den tekniske indsigt kan vi danne os en objektiv viden om verden og på den måde udvikle videnskaber. Således går den menneskelige handlings teknik ifølge Heidegger forud for videnskaberne. Vores muligheder for at erkende tingene er således betinget af vores kropslige og tekniske omgang med dem.

I forhold til et begreb om innovation og entreprenørskab er det en pointe, at vores måde at bruge sprog, tekster, billeder og tal på betinger vores erkendelse og forståelse af disse fænomener. Vi kan således ikke adskille vores forståelse af sprog og tal fra den måde, hvorpå vi anvender dem. Vi kan ikke have nogen viden om sprog og tal uafhængigt af den funktions- og betydningssammenhæng de indgår i.

Ved at sætte tingene ind i nye brugs- og betydningssammenhænge og ved at krydse og kombinere forskellige fag og discipliner vil der kunne opstå nye videns- og erkendelsesformer. Ved f.eks. at sætte musik til billeder kan der opstå ’nye billeder’, ved at bryde tekster op og sætte dem sammen i nye kontekster kan der opstå nye betydningsdannelser, ved at sætte tal på forskellige fænomener får vi ny viden om proportioner og forholdsrelationer osv. Vores kreative omgang med billeder, sprog, tal, stofligheder og ting i form af nye kombinationer og tværdisciplinære konstruktioner skaber netop grundlag for, at ny videns- og erkendelsesproduktion kan finde sted.

Hvad Heidegger næppe kunne have blik for, er, at det væld af moderne teknikker og teknologiformer, der krydser, supplerer og overlejrer hinanden, har frisat næsten uanede muligheder for at kommunikere, redigere og modellere mellem tekster, billeder, lyd, bevægelse, tid og rum. Informations- og kommunikationsindustrien (herunder film- og medieindustrien) har eksempelvis skabt grundlaget for en særlig visuel kultur, der frigør nye måder at percipere og reflektere på.

I en pædagogisk sammenhæng, som denne antologi er skrevet på baggrund af, er vores interesse rettet mod børns og unges kropslige, sanselige og sociale måde at bruge og kommunikere med ting og artefakter på. Det gælder børn og unges omgang med ting, tegn og betydninger i forskellige kontekstuelle sammenhænge. Og det gælder de sociale, kulturelle og æstetiske kompetencer, børn og unge udvikler i deres hverdagslige omgang med forskellige medier, eksempelvis gennem deres brug af sprog, billeder, musik, spil, bevægelser og gestikulationer.