Innovationsværksteder

Herudover er værkstedsarbejde og værkstedspædagogik rettet mod at skabe en bedre sammenhæng mellem skole (uddannelse) og samfund (arbejdsprocesser) og derved opøve elever i en mangesidet teknologisk dannelse (polyteknisk dannelse), færdigheder i praktisk værktøjshåndtering, erhvervsforberedelse og et mere direkte engagement i virksomhedsdrift og samfundsliv. Værkstedspædagogikken er således funderet på at forene håndens og åndens arbejde samt et ideal om at forbinde læring, uddannelse og produktivt arbejde (produktion).

I entrepreneurskabets skole er klasseværelset (folkeskolens institutionaliserede formidlingsform) således afskaffet til fordel for værkstedet, der er karakteriseret ved sine medierede undervisningsformer, objektbaserede læring, sin konkret-sanselige virksomhed og sine praksisfællesskaber. Her bliver der ikke kun undervist i sprog, billeder og matematiske formler – her arbejdes der med sprog, billeder og formler. Og ikke nok med det – her konstruerer man. Det springende punkt er imidlertid, at det der skal konstrueres og de projekter, man arbejder med, spiller en afgørende rolle hvordan og på hvilken måde, man bruger sin faglighed. Derfor står der ikke dansk, engelsk, idræt, historie og matematik på fremtidens skoleskema, men f.eks. film, restaurant, arkitektur, økologi, animation eller design på skemaet.

Entrepreneurskabets skole er, til forskel fra folkeskolen, ikke bygget op omkring fag og fagrækker, men bygget op omkring projekter og temaforløb, der har til hensigt, at støtte børn og unge i deres udvikling og identitetsdannelse på trinhøjere niveauer. Eksempelvis kunne der i indskolingen være temaforløb omhandlende familien, kammerater, leg, spil, musik og bevægelse, ting og teater, mens der i udskolingen kunne være temaforløb om identitet, ungdomskultur, sundhed, erhverv, teknologi, design, programmering, kommunikation og globalisering.

For at imødekomme dette behov er entreprenørskabets skole bygget op omkring forskellige typer af værksteder, hvor der arbejdes med film, radio, aviser, teater, design, teknologi, smag, sprog, arkitektur, infrastruktur, m.v. Til forskel fra klasseværelsets kulturbærende reproduktionslogik er værkstedet rettet mod kreativ kulturproduktion, herunder udvikling og produktion af smagsformer, tekster, modeller, ting, design, betydninger og bevægelser. Entreprenørskabets skole er derfor udstyret med eget trykkeri, film- og lydstudie, teater, en musikscene, skriveværksted, tegnestue, butikstorv og en produktionshal til modelbyggeri.

I modsætning til folkeskolen, hvor teori og praksis som regel er adskilt og lever hver deres liv i form af (lærerstyret) klasseundervisning hhv. (elevstyret) gruppearbejde, er entrepreneurskabets projektkultur karakteriseret ved, at man gennem projektkonstruktionerne genererer kundskaber, viden og erkendelse. Der er her tale om projektkonstruktioner, der i sig integrerer store mængder af viden, anvendelse af eksterne læringsressourcer, netværk, aktiviteter og perceptioner – projektkonstruktioner, der er i stand til at omsætte, anvende, formidle og iscenesætte kundskaber og færdigheder. I entrepreneurskabets skole vil der således være brug for en ny type af lærere, der i samarbejde med forskere og virksomheder har kompetence til at designe nye undervisningsprogrammer og læringsspil. Den moderne lærer skal således ikke blot kunne undervise, men have kompetencer inden for projektledelse, fag- og kulturformidling, kulturproduktion og undervisningsdesign.

I Entrepreneurskabets Skole sigter arbejdet i værkstederne mod forskellige former for produktion, herunder tekstproduktion, filmproduktion, lydproduktion, teknologiske produktioner og produktioner inden for design, kommunikation, sundhed og økonomi. Derfor er værkstederne bygget op omkring en metodisk arbejdsmodel for idéudvikling, konceptualisering, prototyping og produktion inden for forskellige typer af kontekster, der hver for især rummer en fysisk (konkret og praktisk) dimension, en medieret dimension (medier, artefakter, redskaber) og en virtuel dimension (’Open Spaces’; en polykontekstuel, krydsfunktionel og legende omverdenskontekst af forskellige typer af kontekster: fysiske, teknologiske, sociale, æstetiske, økologiske, sproglige, historiske, etc.). Den fysiske, medierede og virtuelle kontekst danner på trinhøjere niveauer stilladser rundt om elevernes arbejde med de stoflige indhold: