Professionshøjskolernes innovationskraft

Professionshøjskolerne skal bidrage til at gøre Danmark til et førende iværksætter- og vidensamfund ved at: 1) levere uddannelser af en kvalitet, som kan måle sig med de bedste i verden, 2) fokusere på aftagernes behov, 3) konkurrere nationalt og globalt mellem uddannelser og uddannelsesinstitutioner og 4) skabe stærke faglige miljøer for studerende og undervisere.

Målsætningerne kræver volumen og nytænkning. Professionshøjskolerne giver den rette volumen, mens nytænkningen er en stor udfordring. Innovationskraft og realisering af innovationspotentiale er i den forbindelse de centrale nøgleord for professionshøjskolerne.” (”Innovationskraft på professionshøjskoler”, Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 3, 2007).

I form af nye de uddannelsespolitiske konstruktioner etablerer professionshøjskolerne et felt med nye rationaler og udviklingspotentialer, der bl.a. baserer sig på:

At udvikle videnbaserede og praksisnære uddannelser
At skabe, anvende og formidle praksisrettet viden
At udvikle nye uddannelser og uddannelsesmoduler
At skabe et strategisk samarbejde med universiteter, forskningsmiljøer, erhverv og professioner
At skabe samspil mellem forskningsviden, udviklingsviden og praksisviden
At skabe et tæt og stærkt samspil med regionale interessenter, herunder virksomheder, aftagere, regionale vækstfora, m.v.
At udvikle internationale partnerskaber
At skabe innovation og udvikle innovative læringsmiljøer
Med dannelsen af Professionshøjskolerne består udfordringen i at udnytte og kvalificere det helt særlige innovationspotentiale, der er tilstede mellem de forskelligartede uddannelsesinstitutioner og læringsmiljøer. Mere konkret ligger udfordringen i, at bringe de forskellige uddannelseskulturer i tale og i samspil med sigte på at udvikle nye og tværinstitutionelle samarbejdsflader.

Det er i lyset af disse nye grænse- og kommunikationsflader, at interessen for innovation og innovative læreprocesser skal ses, idet det for det første handler om, hvordan og på hvilken måde de forskellige kulturer kan berige og tage ved lære af hinanden. For det andet handler det om, hvordan nye former for innovative læreprocesser og kompetencer kan opstå og genereres inden for disse tværinstitutionelle læringsmiljøer. Eksempelvis vil der på baggrund af tværgående projektkonstruktioner og udviklingsprogrammer kunne oparbejdes nye videns- og erfaringsformer i et samarbejde mellem studerende og undervisere fra de forskellige uddannelseskulturer.

I relation til de tværprofessionelle og tværfaglige grænseflader drejer det sig om, at kunne omsætte og integrere de forskelligartede vidensformer med henblik på at skabe ny viden og nye værdier. Det drejer sig med andre ord om at kunne omsætte, anvende og formidle eksisterende viden på en ny måde og i nye kontekstuelle sammenhænge, der kan siges at skabe nye muligheder for erkendelse, produktion og intervention. Herved foreligger mulighedsbetingelsen for at nye videnstyper, fagkombinationer og uddannelser kan tage form i et kreativt samspil mellem traditionelle fag og fagkulturer. Professionshøjskolerne har med deres forskelligartede uddannelsesmiljøer således et helt særligt potentiale for at skabe og iværksætte nye og tværgående videnscentre og udviklingsprogrammer.