Dansk

I en artikel i bogen Innovation i undervisningen – se uddrag nedenfor – har vi beskrevet forløbet i en generaliseret form, der bl.a. indeholder:

• Overordnede litteraturteoretiske og litteraturhistoriske perspektiver
• Pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til lærerens arbejde med at planlægge og gennemføre forløbet
• Den særlige innovationsdidaktiske kontekst for forløbet
• Konkrete eksempler på tekster skrevet af lærerstuderende, der har deltaget i forløbet med Tekstgeneratorer i danskundervisningen.

Disse web-sider er mere fokuseret på det praktiske arbejde med teksterne, men tager i øvrigt – ligesom i bogen – også udgangspunkt i et undervisningsforløb, hvor det er lærerstuderende, der skriver tekster.

Ønsker man som dansklærer i folkeskolen eller gymnasiet at lave et lignende forløb, kan det sagtens lade sig gøre, men det kræver naturligvis en lidt anden detailplanlægning i forhold til varighed og stofudvælgelse.

I web-versionen har vi desuden udvidet det genremæssige repertoire. Dermed vil vi forsøge at demonstrere, at metoderne bag Tekstgeneratorer i danskundervisningen også lader sig anvende inden for andre områder af danskfaget, fx medieområdet.

Forløbet, vi her beskriver, blev afviklet over en periode på tre uger med deltagelse af to hold lærerstuderende på henholdsvis 2. og 4. årgang, og fremstillingen følger dette forløb tæt.

Forløbet består af tre faser:

Tekstmaskiner i danskfaget – Autenticitetens grænser

Af: Jan Fogt

Autenticitet er et positivt valoriseret, men også omdiskuteret begreb i pædagogik og undervisning, hvor egrebet er blevet anvendt på mange måder og niveauer. Laursen anlægger et pædagogisk-antropologisk perpektiv på Den autentiske lærer (2004), hvis autenticitet udgøres af en syntese hårde, faglige kvalifikationer og bløde, svært formalisérbare, personlige kvaliteter som fx engagement, lyst til at undervise, respektfuldhed og åbenhed, samarbejdsevne samt even til at realisere ambitioner og tage vare på egen udvikling. Velkendt er også Olga Dysthes autentiske spørgsmål, der indgår som noget centralt i hendes flerstemmige klasseum (Dysthe, 1997), kendetegnet ved optag, værdsættelse og en bhaktinsk flerstemmig formidlingsform. Nærværende artikels fokus ligger imidlertid mindre på læreren og dennes interaktionsformer; i stedet anvendes autenticitets-begrebet til at karakterisere en række karakteristiske træk ved de aktiviteter og situationer, hvori der foregår læring. Solvoll (2009) fører arven fra Dysthe videre i mediepædagogikken og argumenterer for, at

“Wikipedia kan representere en type skrivetrening hvor studenter øver seg i å utvikle og gjenskape kunnskap. Læringsutbyttet og motivasjonen kan dessuten bli større hvis aktiviteten er autentisk (Shaffer og Resnick 1999), det vil si at læringsaktivitet er personlig meningsfull for den lærende, at den relateres til den «virkelige» verden utenfor skolen, at den gir den lærende en mulighet til å forholde seg til og tenke i en fagdisiplins modus og at vurderingsordningen reflekterer læringsprosessen.” (Solvoll, 2009, p. 223)

Galindo (2018) forbinder den ene side autentisk læring med en Piaget- og Dewey-inspireret kognitiv konstruktivisme, hvor de lærende oplever læreprocessen som autentisk: ”Learners will be more motivated to learn, will engage more deeply with the material, and will remember it longer if it feels personally relevant to them.” (Galindo, 2018, para 3); på den anden side betones også et socialkonstruktivistisk informeret begreb om autenticitet, hvor ” tasks are considered authentic, as they mimic the way problems are solved in real-world settings.” (Ibid.) Denne rummelighed – eller dobbelthed – i autenticitetsbegrebet, hvor det holdes svævende mellem den lærendes oplevelsesperspektiv og et omverdensperspektiv, der refererer til ”real-world settings”, ”cultural relevance” (Ibid.), eller i tilspidset form:

“Within an authentic learning context, the activities undertaken by students in the classroom should be similar to those undertaken by real-world professionals in that field of study” (Galindo, 2018, para 4)

I nyere tid er der også i dansk sammenhæng udviklet didaktiske modeller, der er i sync med dette dobbelte, mimesisbaserede autenticitets-begreb. Det gælder fx Christensen m.fl. (2015), der til brug i en it-didaktisk kontekst har defineret

“autentiske læringssituationer som didaktisk bestemte iscenesættelser af situationer, som deltagerne oplever, har en relation til praksis- og vidensformer, der anvendes i skolens omverden. Med dette sigter vi til, at det oplevede mimer aktiviteter og praksis som findes i den verden, der er uden for skolens verden”. (Christiansen, Gynther, Hestbech, Jørnø, & Rosenlund, 2015, p. 16)

Et beslægtet bud, men med en større didaktisk spændvidde end medie- ogit-områderne, er den såkaldte scenarierdidaktik, der udfolder et holistisk faglighedsbegreb, udtrykt i fem dimensioner: Perspektiv, interesse, social konstellation, systematisk tilgang til verden og fagprog (Hanghøj m.fl., 2017). Ifølge Galindo (2018) lurer der forskellige farer på disse autenticitets-baserede tilgange til undervisning. For det første har de undervisere, der varetager undervisningen, fx i form af scenariebaserede eller autentiske online-baserede undervisningsforløb, ikke nødvendigvis en tilstrækkelig erfaring inden for eller kontakt til det virkelighedsdomæne, der imiteres i undervisningen. For det andet kan det være et problem, at iscenesættelsen slet og ret ikke er særlig overbevisende, og at ”the activities […] meant to mimic real-world scenarios, recreating them in a classroom may feel forced or awkward.” (Galindo, 2018, para 8)

I et forsøg på at undgå disse problemer – og samtidig drive autenticiteten op på et nyt niveau – gjorde jeg det til en forudsætning i mit didaktiske design for det forløb om innovation og entreprenørskab, der er emnet for denne artikel, at forløbet skulle føre deltagerne ud i en ’ really real-world’, der således ikke skulle bestå i en iscenesat, symbolsk virkeligheds-oplevelse inden for rammerne af uddannelsesinstitutionen, men derimod erfares direkte in situ. Som titlen på artiklen antyder, var denne beslutning ikke uproblematisk.