Planlægning og introduktion

Her drejer det sig bl.a. om:

• at bryde med elevernes vanetænkning
• at åbne for elevernes kreativitet
• at bevidstgøre eleverne om arbejdets processuelle og metodiske aspekter
• allerede fra starten at bevidstgøre eleverne om, at der arbejdes hen imod nogle slutprodukter med en specifik kulturel funktion eller nytteværdi.

Introduktioner

Forud for udførelsen er det nødvendigt at give flere slags introduktioner. Der skal introduceres til:

• praktiske skrivetekniske forhold
• genremæssige forhold.

Til forskel fra forskellige former for procesorienteret skrivepædagogik i litteraturundervisningen, hvor der fx arbejdes med med digtning, og hvor eleverne skriver videre i en tekst, idet de mere eller mindre intuitivt forsøger at efterligne forfatterens sprog og stil, arbejdes der i Tekstgeneratorer i danskundervisningen ikke med, at eleverne skal forsøge at skrive videre på en konkret tekst, endsige imitere dens sprog og stil.

I stedet er det afgørende, at eleverne ud fra et meget praksisnært fokus bliver introduceret til de grundlæggende principper for, hvad en tekstgenerator er, og hvordan de skal anvende generatorerne i de forestående skriveforløb.

Kort fortalt består en tekstgenerator af et sæt af mekaniske regler for at producere tekst, der – i første omgang – ikke involverer forfatterens bevidste indgriben i tekstens mening eller opbygning. I stedet opstår der som følge af den praktiske anvendelse af de mekaniske regler et sprogligt råmateriale, der kan bearbejdes i en senere redaktionel proces.

‘Tekstgenerator’ hentyder således til, at skrivningen foregår på en maskinel måde, og denne automatiserede, mekaniske måde at frembringe tekst på er netop en væsentlig pointe med tekstarbejdet – og herved opstår det overraskende, det sprogligt udfordrende og det u-sete og u-hørte.

At producere tekst ved hjælp af en tekstgenerator er noget helt ukendt og meget usædvanligt for de fleste. Det er også meget overraskende, at den præmodernistiske avantgardes tekster allerede fra den første halvdel af det 20. århundrede ofte er resultater af sådanne skriveprocesser. Heri ligger der også en vigtig litteraturhistorisk pointe gemt.

Når man introducerer til arbejdet med tekstgeneratorer, drejer det sig derfor om at give forudgående, meget klare og tydelige, praktiske, skrivetekniske instruktioner.

Det er også vigtigt at diskutere genrekonventioner ved de tekst- og medieformer, der skal arbejdes med.

Det er endvidere væsentligt, at eleverne forstår betydningen af de forskellige faser i arbejdet i forhold til skabelsen af de færdige tekster. Til forskel fra andre skriveprocesser drejer det sig i forbindelse med tekstgeneratorerne om at blokere for de forestillinger, eleverne måtte have om en ’færdig’ tekst.

Helt uden fornemmelse for sammenhængen mellem skriveteknik, genre og stil var de studerende i vores forløb ikke. Som en del af introduktionen læste og diskuterede de Pérets digt Opklæbning forbudt.

Arbejdsspørgsmål

1. Diskuter, hvilken genre en tekst som Opklæbning forbudt tilhører.
2. Har teksten nogen mening, og lader den sig overhovedet analysere og fortolke? Begrund hvorfor (ikke).
3. Hvis nu I skulle bruge denne tekst i danskundervisningen i udskolingen, hvad ville I så stille op med den? Forklar kort, og giv fx gerne eksempler på, hvilke spørgsmål I ville stille eleverne.