Gå til indhold
Søg

Udførelse

Som vi var inde på under beskrivelsen af Fase 1 – Planlægning og introduktion, så drejer det sig i forbindelse med arbejdet med tekstgeneratorer om at blokere for de vaneforestillinger, eleverne måtte have om en ’færdig’ tekst.

Denne mere eller mindre klare idé om den færdige tekst er under normale omstændigheder en slags styrende eller legitimerende instans i forhold til skrivningen, som giver arbejdet retning og formål.

Når eleverne derimod arbejder med tekstgeneratorer, skriver de på den ene side med udgangspunkt i en genre. På den anden side er opmærksomheden overvejende rettet mod den præcise udførelse af de handlinger, der resulterer i frembringelsen af tekstmateriale og ikke imod en forestilling om den færdige tekst.

Teksten, og den sammenhæng eller mening, den rummer, opstår først senere som et resultat af en efterfølgende redigeringsproces i det materiale, tekstgeneratoren har frembragt.

Redigeringsfasen i skriveprojekter af denne art er altså noget andet og mere end traditionel tekstredigering, hvor der som oftest i relativt begrænset omfang foregår flytning, sletning, tilføjelse og ortografiske korrekturer.

Når man arbejder med tekstgeneratorer, opstår teksten derimod først undervejs i redigeringsarbejdet som en form for montage af det materiale, man har frembragt. Pointen i denne form for skrivning består i at undersøge de tekstuelle muligheder i et allerede skabt råmateriale af tekst.

Her kan du finde de arbejdsbeskrivelser, vi udleverede til de studerende forud for forløbet.

Undervisningsgang 1

Arbejdsbeskrivelse og opgaver

Nedenfor er der fire eksempler på ’tekstgeneratorer’, dvs. mekaniske skabeloner for produktion af sprogligt materiale.

Da netop det maskinelle og mekaniske, det ikke-reflekterende skal bryde med de mere traditionelle måder at udføre skriveprocessen på, er det meget vigtigt, at I nøje følger både rækkefølgen og indholdet af retningslinjerne for produktion af de enkelte tekster!

Skulle der opstå tvivl om retningslinjer og regler, er læreren højeste instans.

Råmaterialet, der skal bruges som udgangspunkt for skabelse af de færdige tekster, produceres primært fælles i arbejdsgruppen (bestående af 6 studerende, for en enkelt gruppes vedkommende 4 studerende), mens færdigredigeringen af de enkelte tekster primært foregår som pararbejde. Det er altså parrene, der står tilbage som de endelige forfattere.

Alle par i en arbejdsgruppe skal være med til at skabe råmaterialet i forbindelse med alle fire generatorer – men hvert par kan fravælge at færdiggøre teksterne i én af dem. Dog kan parrene i de enkelte arbejdsgrupper ikke fravælge den samme generator.

I har i hvert fald eftermiddagen i dag til at producere råmaterialet (alt det, som arbejdsgruppen skal være fælles om), og så har I næste undervisningsgang til at færdigredigere teksterne i de parkonstellationer, som I arbejder i. Det er dog tilladt at arbejde videre med stoffet uden for undervisningen mellem i dag og næste onsdag – både i arbejdsgrupperne og i parrene.

Teksterne skal afleveres som færdige efter næste undervisningsgang – med forfatternavne. De må kun layoutes i form af typografi og sats, og de skal afleveres såvel elektronisk som udprintet i A3-format. Arbejdsgrupperne afleverer samlet, ikke individuelt!

God fornøjelse!

8.45-9.15: Introduktion.

9.15-10.45: Storgruppediskussion: 3 grupper á ca. 20 studerende. Grupperne diskuterer Benjamin Perets digt ”Opklæbning forbudt” ud fra de stillede spørgsmål.

Vælg en referent, og tag referat af diskussionen.

10.45-11.15: Opsamling på gruppernes diskussioner.

11.15-12.00: Frokost.

12.00-15.15: Tekstproduktion ud fra diverse genrer. Arbejdsgrupperne går sammen med henblik på at skabe råmateriale ved at anvende forskellige tekstgeneratorer. Når arbejdsgrupperne er fremme ved færdigredigeringen af enkelte tekster, deles de op i par-konstellationer (altså 2 og 2, kun ved ulige antal i gruppen er der tre sammen).

Næste gang færdiggøres teksterne.

Forbud og påbud

  1. Arbejdsgruppen deles i tre par, der tilhører de tre forskellige kategorier: Børnehaven, Fængslet og Trafikken. Hver især i parret (der må ikke kommunikeres indbyrdes) skriver både tre forbud og tre påbud, der inden for hver kategori kunne være realistiske (fx i børnehaven: ”Ingen slik før der er spist op”, ”Du skal vaske hænder, når du kommer ind fra leg”).
  2. Arbejdsgruppen har nu en række forbud og påbud, som er det råmateriale, der kan arbejdes videre med.
  3. Alle par skal nu kombinere tekst fra disse forbud og påbud til skabelse af et digt – og der skal bruges mindst seks forbud og seks påbud fra råmaterialet. Derudover skal de tre kategorier, Børnehaven, Fængslet og Trafikken, være ligeligt repræsenteret – og to på hinanden følgende linjer må ikke være hentet fra samme kategori.
  4. Linjebrud og typografi vælges frit, når digtet sættes op.
  5. Find selv på to nye (og altså helt valgfrie) kategorier, og formulér et antal forbud og påbud inden for hvert af disse områder. Skab ud af dette materiale endnu et digt.
  6. Linjebrud og typografi vælges frit, når digtet sættes op.

Eksempler på studerendes tekster

Du skal sige det til en voksen, når du skal lave pøller, men du må ikke tage kontakt til menneskerne på den anden side af muren.

Du skal bruge sikkerhedssele, og døren skal holdes aflåst i tilfælde af brand.

Du skal holde til højre – hold til højre.

Der må ikke spises søde sager, uden at der er nok til alle, men du må gerne samle sæben op i baderummet.

Du må ikke forårsage skade på hverken din eller modparts sjæl – du må ikke spise sand fra sandkassen.

Du må ikke forlade børnehaven, og du skal tiltale vagtpersonalet med respekt.

Du må ikke køre på løbecykel i sandet, men du skal huske vigepligten.

Børnene skal holdes hjemme under sygdom, og arbejde seks timer om dagen.

Du må ikke indtage alkohol efter kl. 21, og du skal tage sutsko på, når du er indenfor.

Du skal have albuebeskyttere, håndledsbeskyttere og hjelm på, men du må aldrig krydse en motorvej på gåben.

Du må ikke klatre i træet uden en voksen, og file, nedstrygere og andet værktøj må ikke medbringes i cellerne.

Du skal lægge madpakken i køleskabet når du kommer om morgenen, men der er ingen kommunikation under middagen.

Du må slet ikke køre i traktor.

Hvis så-tekster

  1. Arbejdsgruppen deles i to hold, et hvis-hold og et så-hold. Deltagerne på hvis-holdet (der må ikke kommunikeres indbyrdes) skriver hver især ti hvis-sætninger (fx “Hvis månen var af grøn ost”; “Hvis Hitler ikke havde været maler”) – og på samme måde skriver så-holdet ti så-sætninger (fx “så ville spegepølse være langt dyrere”; “så skulle politiet nok til at gå med ble”). Alle sætninger klippes ud og vendes med skriftsiden nedad, men hvis- og så-sætninger lægges i to forskellige bunker.
  2. Alle hvis-sætninger parres nu med en så-sætning, ved at de trækkes på skift (fx “Hvis Hitler ikke havde været maler, så ville spegepølse være langt dyrere”). Gruppen har nu et større antal sådanne hvis…så-sætninger, som er det råmateriale, der kan arbejdes videre med.
  3. Alle par skal nu skabe et digt ud af disse hvis…så-sætninger – og der skal mindst bruges fem af dem fra råmaterialet. Det er ikke tilladt at parre andre hvis…så-sætninger end dem i råmaterialet.
  4. I redigeringen af råmaterialet er flg. ændringer tilladt:
    a) Gentagelser af ord og orddele, hvis ellers ikke ord-/bogstavrækken i sætningerne brydes (fx “Hvis Hitler, Hitler, Hitler, ikke havde været maler, maler, maler, så ville spegepølse være langt dyrere”).
    b) Brud på morfemgrænser (fx ”Hit”, ”ler”, ”Hitl”, ”er” osv.)
    c) Erstatning af max 5 ord med deres antonymer
    d) Linjebrud og typografi vælges frit, når digtene sættes op.
  5. Skab endnu et hvis…så-digt ved i par at formulere – hurtigt – og på skift hvis…så-sætninger. Når den første fx siger: ”Hvis månen var en vandhane”, skriver den anden hvis-sætningen ned og formulerer derefter selv et så-svar, som den første skriver ned (fx ”så ville jeg godt nok være tørstig”). Derefter bytter de to roller i forhold til hvis…så-konstruktonerne, indtil de har op til i alt 12 hvis…så-konstruktioner.
    I redigeringen af råmaterialet til dette digt er de tilladte ændringer fra pkt. 4 også aktuelle.

Eksempler på studerendes tekster

Hvis Danmark var en skraldespand, så ville du tabe kampen.

Hvis du indtager mad med kolibakterier, så leger lige børn ikke bedst.

Hvis A-a-a-a-dam havde været til mænd, så må man bygge den op fra bunden.

Hvis man maler med både douce og stærke farver, så vil din bror forsørge dig resten af dine dage.

Hvis vi taler sammen først, så hold igen med motionen.

Hvis man bruger deo og anden duftevand, så kan salat pludselig være ulækkert.

Hvis jorden var rund, så husk at værne om dine fjerneste.

Hvis man holder hovedet koldt og fødderne varme, så ved man, hvad klokken har slået.

Hvis Bush var humanist, så husker hun ham ikke længere.

Hvis den røde hær var giftig, så får piben en anden lyd.

Hvis man danser natten lang, så er mennesket ikke skyld i den globale opvarmning.

Hvis man går rundt om sig selv for længe ad gangen, så ofres en kalv.

Hvis du bor i et stenhus, så begynder næsen at løbe.

Hvis Polen var et land, så er dommedag nær.

Hvis man laver sine lektier, så er det for sent a-a-a-t spise is.

Katrine Bjerring Kristensen, Katrine Støve Skydsgaard, Jakob Sejergaard Sørensen og Jakob Dreisig-Johansen

Hvis stole var til at stole på, så vil jeg ikke mere.

Hvis jeg havde en blokade, så ville jeg gå til lægen.

Hvis gulerødder var grønne, så ville Snurre Snup være syg.

Hvis præsten fortalte sin hemmelighed, så ville menneskeheden være bedre stillet.

Hvis så tro, håb og kærlighed, så kan jeg ikke sige noget.

Hvis det drypper på degnen, så forsvinder han.

Hvis Sverige havde potentiale, så kunne ens forventninger stilles for domstolen.

Hvis Thomas kunne holde op med at stå og glo, så kunne vi spise is dagen lang.

Hvis hjulet ikke var opfundet, så var kineserne f***ed.

Hvis whiskeybæltet ikke var ren selviscenesættelse, så ville Nord-vest være alkoholfrit.

Hvis man kunne få slukket sin tørst på prærien, så var det nok en venlig indianer, der havde været på spil.

– Ugh, Ugh..!

Ordsprog

  1. Del jer op i par, og gå ind på følgende hjemmeside: www.livet.se/ordsprog/kilde/Ordsprog,_danske – og find 5 ordsprog, som skrives op under hinanden.
  2. Find derefter i hvert af ordsprogene det grammatiske subjekt (hvis der er flere helsætninger, vælges første).
  3. Flyt derefter subjektet 3 ordsprogspladser ned (efter ordsprog 5 fortsættes igen med 1, 2, 3 osv.).
  4. Tilpas bøjningsformer, så sætningerne fremstår syntaktisk korrekt. Fx ville en forflyttelse af subjektet kunne betyde, at de to ordsprog – ”Den, der ler sidst, ler bedst” og ”Man går ikke over åen efter vand” – frembringe det nye ordsprog: ”Den, der ler sidst, går ikke over åen efter vand”.
  5. Skab i arbejdsgruppen hver især 5 helt nye ordsprog, og lav en lille ordsprogssamling af de fremkomne ordsprog – kombineret helt efter eget valg.

Eksempler på studerendes tekster

Bedre tynd pige end tomt kar.

Bedre åbenbart køn end utro frænde.

Den der forelsker sig i sig selv, får ingen begyndelse.

Den som én gang har brændt øllet, puster også på kold mælk.

En fjende sparet er en krone tjent.

Klog rival tisser ikke mod vinden.

Man er nødt til at bøje munden, mens den er ung.

Tal ikke om grenen i hængt mands hus.

Af og til er det modsatte ord lidt for modsat.

Store kroner og fedt flæsk sidder fast i halsen.

 

Katrine Bjerring Kristensen, Katrine Støve Skydsgaard, Jakob Sejergaard Sørensen og Jakob Dreisig-Johansen

Rejse- og portrætdigte

Forberedelse

Deltagerne inddeles i grupper á 4.

Gruppen tager en ordbog, og den første slår op på en tilfældig side, sætter fingeren på et tilfældigt ord, og formulerer derefter – uden nærmere eftertanke – et spørgsmål, hvori ordet indgår. Ordbogen gives videre til den næste, som foretager et lignende opslag. Der fortsættes to gange rundt, så man ender med en liste med 8 spørgsmål.

Derefter er man klar til at udføre rejse- og portrætdigtene.

Rejsedigt

  1. Rejs med et selvvalgt transportmiddel (til fods, på cykel, med bus, med tog…) i en tilfældig retning i 10 minutter.  Undervejs aftales det, hvem der udfører hvilke opgaver, når man ankommer.
  2. Ankommet til stedet har gruppen i alt 5 minutter til rådighed.
  3. To gruppemedlemmer noterer så mange visuelle indtryk ned som muligt af det sted, I befinder jer på. Hav blik både for det meget store og det meget små. Vær også opmærksom på de levende væsener, mennesker og dyr. Brug mange beskrivende ord. Skriv meget hurtigt. Det gør ikke noget, at mange af noterne er lister og ufuldstændige sætninger.
  4. To andre gruppemedlemmer noterer så mange auditive indtryk ned som muligt. Få alle mulige lyde med, lige fra støj, fuglefløjt og stumper af samtaler. Skriv meget hurtigt, og brug gerne mange lydord.

Portrætdigt

I skal nu lave et portrætdigt.

  1. Rejs videre i 5 minutter i en ny retning.  Aftal undervejs, hvem der skal udføre hvilke opgaver, når I når frem.
  2. Når I ankommer skal den af jer, som skal være interviewer, vælge et tilfældigt spørgsmål fra listen af spørgsmål, I lavede hjemmefra.
  3.  Dernæst skal I gå hen til den første person, I møder, som bærer briller.
  4. Intervieweren skal nu indlede en samtale med personen ved hjælp af det tilfældigt udvalgte spørgsmål.
  5. De øvrige medlemmer af gruppen holder sig i nærheden og noterer så meget som muligt ned. Én noterer så meget som muligt af den samtale, der udspiller sig, ligegyldigt hvor kort og mærkelig den er. En anden giver så detaljeret en beskrivelse af interviewpersonen som muligt. Den sidste noterer så mange visuelle og auditive indtryk ned som muligt.
  6. I må kun notere, så længe samtalen varer.

Derefter rejser gruppen videre i 2 x 5 minutter, hvor der udføres endnu et rejsedigt og endnu et portrætdigt.

Når I kommer hjem, redigerer gruppen i fællesskab materialet til en lille digtsamling.

Eksempler på studerendes tekster

Solen står lavt

Lugten af varm by
bløde dæk mod asfalt
trafik
høje glasfacaders kulde
lange skygger
står i vejen for de gående
“hvorfor er du sur?”
lyden af en bus der starter
cykel der knager
solen brænder mig i ryggen
varme
vender mig og blændes.

Vi ses
Vi ses
mennesker i mørket indenfor
forstenede fortravlede
ansigter under cykelhjelme
biler på skrå i lige rækker
en rollator klaprer hen over brosten ført let usikkert af et væsen
med uplejede fødder
klip klap
min håndryg så senet
rådhustårnet knejser
højt til himlen
to mænd spadserer med små hunde i snor
bager, bodega, bedemand
men det kan godt være jeg kommer kl. 7
vi ses vi ses
vi marcherer med sko
skifter til tredje gear
amen.

Kølige fliser
Rullebånd og raske skridt
Højhælede sko i hast
Bugnende butikker
Billig billig køb alt
Træthed og sult
Stemmer der summer
Fragmenter af ord der runger og giver genklang
Vakuum
Tænk hvis jeg ikke kunne tale
Var stum
Jeg kan ikke mærke helt ind under min egen hud
Hvad det vil sige.

Edderkop
ser det hele fra neden
mønstre som spindelvæv
mennesker på kryds og tværs
VIDEN LÆRDOM UDFOLDELSE
cykler i bunker
plasken på pladsen
hvor kommer det fra
bas fra bil drejer om hjørnet
sensommersol
en mand på bænken virker ensom mellem træerne
en anden verden.

Kostume
Et smil der viser tænder griner usikkert
hvad er det her
ja, hun har tænkt over hvad det vil sige at være mand
hovedet let på skrå
svært at forholde sig til verden
små bevægelser der søger at slippe fri
hvad er det her
foden på pedalen klar til afgang.

Hvad er det modsatte af indædt
de glade lyse øjne flakker let undrende men flirtende i blikket
positivt udadvendt smilende
lyserød blomst som lygte
hvad er det her
hånden holder fast på cyklens bremse
forsvinder lettet.

Selvfølgelig
Sidder stift op og ned
Stolene bevæger tørklæderne
Duft af indelukkethed
K20 Spar & Vin
Larmende stilhed.

Køkultur køkkenkultur
Forstod hun noget
Eneste bevægelse er øjnene der flakker
Så har man mere respekt for hinanden
Halogenlyd
Så har vi lært det.

Malene Find, Vibeke Thordal-Christensen, Lea Winther Madsen, Anne-Mette Quitzau, Marie Kaas-Larsen

Betonlilje
Os og lyd
Beskueren med det stille sind
Travle, hurtige, rolige
Lidt brugte mennesker
Alle opsatte på egen opgave
Befærdet og bemandet liv
Byen er giftig – ta’ dog cyklen
Lys og energi, der lugter af bly
Imens en lille hund gør.

Kontrast til de fjerne lyde af by
Ensomhed i stilheden
Fugle bladrer i luften
Lyde forstummer og forstyrres
– tæt lugt af græs
Nu skændes ænderne
Træernes blade risler og sitrer
Bladenes frafaldne farver hænger over os
En bi flyver tæt
Kontrast til de fjerne lyde af by.

Metropol
Sved, glas og lærdom
Mennesker vandrende det ene og det andet sted
Kølige skygger med stille vind
Grønt og rustent
Fnis – mobiltelefon i hånden – klar til at svare
Besked om at chille out på en grå kønsløs væg
Stablede stole vidner om det liv der var i gaden som nu er dødt.

Lugt af lang dag
Emmer af æg
Ud i rummet
Genkendelsespunkt
Diskussioner
Fredelig arbejdsro
– vandrende frem og tilbage
Grin
“Én fraktion
– den her har tre fraktioner”
Kaffekop klirrer flasker sættes på plads
Dæmpede lyde fra livlige unge.

Louise Caroline Andersen, Afiya Wahab Butt, Rune Franch Henriksen og Pernille Fruergaard

Undervisningsgang 2

Ikonotekster

Ikonotekster kan man kalde en slags medie, der kombinerer billede og verbalsproglig tekst i ét samlet æstetisk udtryk.

Der er altså ikke tale om et hierarkisk forhold, hvor f. eks. teksten er vigtigst, og billedet blot er illustration – eller omvendt: Billedet vigtigst og teksten alene forankrende eller forklarende.

Når man arbejder i dette medie, er der groft sagt to principieller forhold, som må overvejes:

  1. Det indholdsmæssige samspil billede og tekst imellem (symmetrisk – komplementær – kontrapunktisk)
  2. Det udtryksmæssige samapil (billede og tekst kan rent visuelt fremstå mere eller mindre integreret, f. eks. ved vag af typografi, farver mm.)

Naturligvis er dette en kunstig opsplitning – de to forhold er i realiteten to sider af samme sag.

Som det var tilfældet med tekstgeneratorerne, er det næppe hensigtsmæssigt at give eksempler, der kan fremstå som løsningsskabeloner. De risikerer at hæmme jeres kreativitet.

I stedet vil jeg vise jer en række eksempler fra andre, men beslægtede medietyper, der anvender billede(r) og tekst på en dynamisk og kreativ mådem hvor summen af delene kan siges at være større end delene hver for sig.

Husk at eksemplerne er til inspiration, men de bryder med de regler, som I skal arbejde indenfor! F. eks. er nogle af eksemplerne montager af flere billeder, eller der mangler en eksplicit, verbalsproglig tekst, eller der er tale om levende billeder. Alligevel skulle det gerne åbne jeres øjne for de forskellige muligheder, der ligger i kombinationen af tekst og billede.

Skulle der knyttes an til det foregående, er eksemplerne mere komplementære og kontrapunktiske end symmetriske.

Eksempler

John Heartfield-plakat
Peter Kennard-plakat
Intertekstuelle referencer
Surrealistiske billeder
Twiste betydningen af et billede
Betydningsåbent billede
Humoristisk billede

Dagens opgave

Dagens opgave er at skabe budskaber for:

  1. Sikker sex
  2. Trafiksikkerhed
  3. Menneskerettigheder

Alle arbejdsgrupper skal aflevere et eksempel inden for hvert af de tre områder, men afgør selv, hvordan de i øvrigt fordeler arbejdet. F. eks. kan de dele sig op i par eller i fællesskab gøre det hele.

Regler for produktionen

  1. Ét digitalt foto (montage eller flere billeder forbudt)
  2. Billedet må gerne redigeres digitalt (beskæring, farve mv.)
  3. Billedet skal kombineres med verbalsproglig tekst, så billede og tekst fungerer som et samlet visuelt udtryk
  4. Den verbalsproglige tekst skal være inspireret af en af de tidligere anvendte genrer (ny tekst, men samme genre)
  5. Plakaten skal være i A3-format og skal afleveres i en udskrevet og en elektronisk version

Eksempler på studerendes plakater

Sikker sex-plakat 1
Sikker sex_2
Sikker sex
Sikker sex_3
Menneskerettigheder_1
Menneskerettigheder_2
Menneskerettigheder
Trafiksikkerhed
Trafiksikkerhed
Trafiksikkerhed_1

Kontakt

Jan Mikael Alstrup Fogt
jafo@kp.dk
+45 51 63 27 11