Skoledeltagelse – de unges ansvar?

Se filmen “Skoledeltagelse – De unges ansvar?”, hvori den illustrerede case danner udgangspunkt for nedenstående spørgsmål og øvelse.

Diskuter følgende med udgangspunkt i casen:

1. Diskuter, hvordan de forskellige undervisningsscenarier i casen, herunder lærerens rolle i undervisningen og den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen får betydning for elevernes deltagelsesmuligheder
2. Overvej hvilke krav de forskellige undervisningsscenarier stiller til eleverne. Hvilke faglige og sociale udfordringer er der forbundet med de forskellige undervisningsscenarier? Hvilke undervisningssituationer vil initiativrige og socialt aktive elever trives i? Hvilke undervisningssituationer vil mere introverte elever trives i?
3. Overvej hvilken rolle læreren spiller i de forskellig undervisningsscenarier i casen i forhold til at give eleverne deltagelsesmuligheder i faglige og sociale fællesskaber?
4. Overvej hvordan inklusion og eksklusion kommer til udtryk i de forskellige undervisningsscenarier

Diskuter følgende med udgangspunkt i jeres viden og erfaringer:

Diskuter hvordan der kan arbejdes med at udvikle en inkluderende praksis i udskolingen, der kan understøtte de unges deltagelse i skole og ungdomsuddannelse.

Hvordan får det betydning for den didaktiske tilrettelæggelse af det faglige indhold i undervisningen? Hvordan får det betydning for lærerens arbejde med elevernes sociale relationer og læringsmiljøet i klassen?

Øvelse: Forældrebrev

I studiegrupper skal I formulere et brev til forældrene i 8. kl., hvor I beskriver et par konkrete tiltag, der kan bidrage til at udvikle læringsmiljøet i klassen. Tag eventuelt udgangspunkt i en klasse I kender fra praksis. Brevet skal dels indeholde beskrivelser af de konkrete tiltag, I vil lave i klassen og dels en argumentation for hvorfor I mener, der er behov for netop disse tiltag. Brevet diskuteres først med en anden studiegruppe, der har formuleret et lignende brev. Dernæst læses studiegruppernes breve op for holdet.

Se filmen “Skoledeltagelse – De unges ansvar?”, hvori den illustrerede case danner udgangspunkt for nedenstående spørgsmål og øvelse.

Diskuter følgende med udgangspunkt i casen:

1. Hvilken rolle spiller den didaktiske tilrettelæggelse af undervisningen i de forskellige undervisningsscenarier i forhold til give eleverne deltagelsesmuligheder i undervisningen? Og hvilken rolle spiller læreren i de forskellige undervisningsscenarier i forhold til give eleverne deltagelsesmuligheder i undervisningen?Hvordan kunne pædagoger indgå i de enkelte undervisningsscenarier i forhold til at styrke elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen?Hvilken funktion og rolle kunne pædagogen tænkes at have her?
2. Overvej hvilke krav de forskellige undervisningsscenarier stiller til eleverne. Hvilke faglige og sociale udfordringer er der forbundet med de forskellige undervisningsscenarier? Hvilke undervisningssituationer vil initiativrige og socialt aktive elever trives i? Hvilke undervisningssituationer vil mere introverte elever trives i? Hvordan får elevernes forskellige forudsætninger betydning for de professionelles vejledning og stilladsering af eleverne?
3. Overvej hvordan inklusion og eksklusion kommer til udtryk i de forskellige undervisningsscenarier. Hvordan kunne I som pædagoger bidrage til at udvikle en mere inkluderende undervisningspraksis?  Hvordan ville I beskrive jeres rolle? Hvordan kunne I forestille jer at arbejde med de unge?

Diskuter følgende med udgangspunkt i jeres viden og erfaringer:

1. Udvælg nogle eksempler på henholdsvis en inkluderende- og ekskluderende pædagogisk praksis. Hvad kendetegner de situationer I har valgt? Hvilken rolle spiller de professionelle i den pædagogiske praksis?
2. Diskuter hvilke muligheder pædagogerne gennem deres arbejde med de unge har for at arbejde med inkluderende fællesskaber? Hvordan kan dette arbejde helt konkret udmøntes? Hvilke krav stiller det pædagogen overfor? Udvikl nogle konkrete praksiseksempler, der illustrer hvordan pædagoger kan arbejde med inkluderende fællesskaber. Hvordan adskiller pædagogernes arbejde med inkluderende fællesskaber sig fra lærerens praksis?

Øvelse: Observation af elevernes sociale relationer

I studiegrupper skal I udarbejde et observationsskema, der kan danne grundlag for at kortlægge de unges sociale liv og færden. Overvej hvilke kategorier der skal indgå i observationsskemaet, og hvilken rolle observatøren indtager. Diskuter derefter hvad observationerne fremadrettet kan bruges til i det pædagogiske arbejde med de unge.

Se filmen “Skoledeltagelse – De unges ansvar?”, hvori den illustrerede case danner udgangspunkt for nedenstående spørgsmål og øvelser.

Diskuter følgende med udgangspunkt i casen:

1. Hvilken rolle spiller læreren i de forskellige undervisningsscenarier i forhold til give eleverne deltagelsesmuligheder i undervisningen?
2. Hvordan kunne pædagoger indgå i de enkelte undervisningsscenarier i forhold til at styrke elevernes deltagelsesmuligheder i undervisningen?
3. Hvilken funktion og rolle kunne pædagogen tænkes at have her? Hvad skulle karakterisere lærerens og pædagogens samarbejdspraksis?
4. Overvej hvilke kvaliteter og udfordringer der er forbundet med et tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger om aktiviteter, der knytter sig til en skolekontekst?
5. Kunne man forestille sig, at pædagogerne kunne lave nogle konkrete indsatser i klubben, der kunne bidrage til at styrke elevernes deltagelsesmuligheder i skolen? Giv gerne konkrete eksempler… Hvilke kvaliteter og udfordringer kan det medføre for lærer-pædagogsamarbejdet?

Diskuter følgende med udgangspunkt i jeres viden og erfaringer:

1. Giv eksempler på situationer fra praksis, hvor lærere og pædagoger har samarbejdet om de unge. Overvej hvilken betydning dette samarbejde har for elevernes deltagelse i skolen?
2. Hvilke potentialer er der forbundet med, at lærere og pædagoger samarbejder om at udvikle inkluderende fællesskaber? Hvilke kompetencer og ressourcer kan de to faggrupper hver især bidrage med?
3. Hvordan kan et samarbejde lærere og pædagoger imellem bidrage til at understøtte elevernes deltagelse i skole og ungdomsuddannelse? Hvordan kan et sådant samarbejde tænkes at få betydning for de unges deltagelse i job og samfundsliv?
4. Hvilke dilemmaer og udfordringer kan der være forbundet med et tværprofessionelt samarbejde i relation til udvikling af inkluderende fællesskaber set fra de professionelles perspektiv? Og set fra de unges perspektiv?

Øvelse: Observation af unges sociale fællesskaber

Lærer- og pædagogstuderende skal i professionsbaserede grupper udvikle et observationsskema, der kan danne udgangspunkt for at observere de unges deltagelse i sociale fællesskaber. Overvej hvilke kategorier der skal indgå i observationsskemaet, og hvilken rolle observatøren indtager. Dernæst præsenterer og diskuterer grupperne deres arbejde på tværs af professionerne: Hvilke ligheder og forskelligheder er der i måderne grupperne søger at indfange de unges sociale fællesskaber? Hvad observationerne kan bruges til fremadrettet i de professionelles samarbejde om de unge?

Øvelse: Et tværprofessionelt samarbejde om overgangen til ungdomsuddannelserne

Forestil jer at I er en lærer og pædagog, der skal ansøge skolelederen om midler til et udviklingsprojekt, hvor I vil samarbejde om at give de unge de bedst mulige forudsætninger for at blive optaget og klare sig godt på ungdomsuddannelserne. I skal beskrive, hvilke tiltag I ønsker at arbejde med, og I skal argumentere for, hvorfor det er nødvendigt, at begge parter er involveret i arbejdet.

Forslag til litteratur og supplerende litteratur, der kan kvalificere arbejdet med studieøvelserne:

Se filmen “Skoledeltagelse – De unges ansvar?”, der danner udgangspunkt for nedenstående litteraturforslag.

• Anderson, Sally: I en klasse for sig. Socialpædagogisk bibliotek 2000
• Bartholdsson, Åsa: Den venlige magtudøvelse – Normalitet og magt i skolen. Akademisk forlag 2009
• Broström, Stig (red): Pædagoger og lærere i skolen – sammen om elevernes trivsel og læring. Dafolo 2015
• Gilliam, Laura & Gulløv, Eva: Civiliserede institutioner – om idealer og distinktioner i opdragelse. Aarhus Universitetsforlag 2012
• Gilliam, Laura: De umulige børn og det ordentlige menneske – identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn. Aarhus Universitetsforlag 2009
• Hargreaves, Andy & Fullan, Michael: Professionel kapital – En forandring af undervisningen på alle skoler. Dafolo 2016
• Jensen, Elsebeth & Brinkmann (red): Fællesskab i skolen – Udfordringer og muligheder. Akademisk forlag 2011
  Krejsler, John Benedicto & Moos, Leif (red): Klasseledelsens dilemmaer. Dafolo 2014
• Liberg, Ulla & Schou, Carsten (red): Fællesskab i forskellighed – Specialisering og det fælles pædagogiske arbejde. Akademisk forlag 2010
• Pedersen, Rikke & Feilberg, Ane: At lede efter læring på tværs af skole og fritid – pædagoger mellem organisatoriske fantasier og professionelle værdier fra Bjerg, Helle og Vaaben, Nana (red): At lede efter læring – ledelse og organiseringer i den reformerede skole. Samfundslitteratur 2015
• Pless, Mette; Katznelson, Noemi; Hjort-Madsen: Peder & Nielsen, Anne Mette W.: Unges motivation i udskolingen – et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen. Aalborg Universitetsforlag 2015
• Staunæs, Dorthe: Køn, etnicitet og skoleliv. Samfundslitteratur 2004
• Thornberg, Robert: Det sociale liv i skolen – Socialpsykologi for lærere. Hans Reitzels forlag 2013
• Tofteng, Ditte & Ritchie, Tom (red): Pædagog I skole og fritid – perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen. Billesø & Baltzer 2015

Supplerende litteratur

• Bernstein, Basil: Pædagogik, diskurs og magt. Redigeret af Martin Bayer & Lillie Chouliaraki. Akademisk forlag 2001
• Hegedahl, Paul & Rosenmeier (red): Social kapital – som teori og praksis. Forlaget Samfundslitteratur 2007
• Højholdt, Andy: Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag 2013
• Wacquant, Loic: Byens udstødte – en komparativ sociologi om den avancerede marginalisering. Nyt fra samfundsvidenskaberne 2013
•  Wacquant, Loic: Territorial stigmatisering i den avancerede marginalitets tidsalder. Social Kritik 135/2013