Ressourcer i et udsat boligområde

Se filmen “Ressourcer i et udsat boligområde”, hvori den illustrerede case danner udgangspunkt for nedenstående spørgsmål og øvelser.

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen:

1. Giv eksempler på hvilke ressourcer i forhold til skole og uddannelse, der kommer til udtryk i de unges udsagn i casen
2. Hvilke muligheder har lærerne for at få indblik i disse ressourcer? Hvad kan lærerne helt konkret gøre for at få mere viden om de ressourcer, der er i den unges liv?
3. Hvordan kan disse ressourcer udnyttes i lærernes arbejde med de unge? Giv et konkret eksempel på hvordan de ressourcer, der kommer til udtryk i casen, kan tænkes ind i det pædagogiske arbejde med de unge i skolen med henblik på at understøtte de unges læring og trivsel
4. Hvordan kan lærerens indblik i ressourcerne omkring den unge få betydning for skole-hjem samarbejdet? Giv et konkret eksempel på hvordan nogle af ressourcerne i casen kan sættes i spil i skole-hjem samarbejdet. Overvej hvordan det får betydning for samarbejdet mellem skole og hjem

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer:

1. Hvilken rolle spiller etnicitet i forhold til skole og uddannelse?
2. Hvilken betydning har etnicitet for lærerens tilrettelæggelse af undervisningen og mødet med de unge? Har I eksempler på, hvordan det konkret kan komme til udtryk?
3. Hvilken rolle spiller familien i forhold til skole og uddannelse?
4. Hvilke værdier og ressourcer fra familien anerkendes traditionelt i samarbejdet mellem skole og hjem? Og hvilke konsekvenser får det for skolens samarbejde med forældre med minoritetsbaggrund?
5. Hvordan kan familie og etnicitet gøres til en ressource i forhold til skole og uddannelse? Eksempelvis i forhold til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, lærernes møde med de unge og i skole-hjem samarbejdet? Giv et konkret eksempel med inspiration fra jeres praksiserfaringer
6. Hvilke udfordringer og dilemmaer er der forbundet med at gøre de unges familieforhold og minoritetsbaggrund (familiekapital og etniske kapital) til en aktiv del af det pædagogiske arbejde?
7. Giv et konkret eksempel med inspiration fra jeres praksiserfaringer

Øvelse: Skolens samarbejde med etniske minoriteter

Tilrettelæg en dagsorden for en skole-hjem-samtale, der giver anledning til at sætte ressourcerne omkring den unge i spil. I den forbindelse skal I overveje følgende:

1. Hvem deltager i samtalen? Hvilke lærere? Forældre og/eller søskende? Tolk? Den unge selv?
2. Hvor finder samtalen sted? Hvor lang tid er der til rådighed?
3. Hvilke roller spiller de forskellige parter i samtalen?
4. Hvad er målet med samtalen? Hvordan lyder dagsordenen for samtalen? Hvordan indledes samtalen? Hvordan afsluttes samtalen?
5. Hvilken betydning kan tilrettelæggelsen af skole-hjem samtalen tænkes at få for den unges fremadrettede læring og udvikling i skolen?
6. Hvilken betydning kan tilrettelæggelsen af skole-hjem samtalen tænkes at få for det fremadrettede samarbejde mellem skole og hjem?

Jeres planlægning af skole-hjem samtalen præsenteres og drøftes med de øvrige studerende på holdet. I samtalen, kan I overveje følgende:

1. Hvordan sættes ressourcerne omkring de unge i spil i jeres dagsordener for skole-hjem samtalerne?
2. Hvordan kan det tænkes at få betydning for den unges læring og udvikling, at der er fokus på ressourcer frem for mangler og begrænsninger i samtalen?
3. Hvordan kan det tænkes at få betydning for det fremadrettede samarbejde mellem skole og hjem, at der er fokus på ressourcer frem for mangler og begrænsninger i samtalen?
4. Hvilke udfordringer og dilemmaer er der forbundet med at fokusere på ressourcer frem for mangler og begrænsninger i skole-hjem samarbejdet? Hvilke krav stiller det til lærerne?

Se filmen “Ressourcer i et udsat boligområde”, hvori den illustrerede case danner udgangspunkt for nedenstående spørgsmål og øvelser.

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen:

1. Giv eksempler på hvilke ressourcer der kommer til udtryk i de unges udsagn i casen
2. Hvilke muligheder har pædagogerne for at få indblik i disse ressourcer? Hvad kan pædagogerne helt konkret gøre for at få mere viden om de ressourcer, der er i den unges liv?
3. Hvordan kan disse ressourcer udnyttes i det pædagogiske arbejde med de unge? Giv et konkret eksempel på hvordan de ressourcer, der kommer til udtryk i casen, kan tænkes ind i det pædagogiske arbejde med de unge i klubben med henblik på at understøtte de unges udvikling og trivsel
4. Hvordan kan pædagogens indblik i ressourcerne omkring den unge få betydning for samarbejdet med hjemmet? Giv et konkret eksempel på, hvordan nogle af ressourcerne i casen kan sættes i spil i samarbejdet med hjemmet. Overvej hvordan det får betydning for samarbejdet med forældrene

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer:

1. Hvilken rolle spiller familien i forhold til de unges deltagelse i klubben? Hvordan samarbejder pædagogerne med hjemmet om de unge? Hvad samarbejder de om? Giv gerne konkrete eksempler fra praksis…
2. Hvilken rolle spiller etnicitet i forhold til de unges deltagelse i klubben? Hvordan får det betydning for organisering af den pædagogiske praksis i klubben og for pædagogernes møde med de unge? Giv gerne konkrete eksempler fra praksis…
3. Hvilken rolle spiller familien og de unges etnicitet for deres indbyrdes relationer? Hvordan kommer det til udtryk i deres sociale omgangsformer, valg og interesser?
4. Hvordan kan pædagogernes viden om de unges familieforhold og minoritetsbaggrund (familiekapital og etniske kapital) indgå som en ressource, der kan kvalificere pædagogernes arbejde med de unge?
5. Hvilke udfordringer og dilemmaer er der forbundet med at gøre de unges familieforhold og minoritetsbaggrund (familiekapital og etniske kapital) til en aktiv del af det pædagogiske arbejde?

Øvelse: En aktivitet for klubmedlemmerne

Tilrettelæg en aktivitet for medlemmerne i en klub og deres familier, der dels kan bidrage til at give de professionelle et grundigere kendskab til ressourcerne omkring de unge, dels kan give anledning til anledning til at blive sætte ressourcerne omkring de unge i spil. I den forbindelse skal I overveje følgende:

1. Hvad er intentionen med aktiviteten?
2. Hvordan skal aktiviteten forløbe? Hvor? Hvornår? Osv…
3. Hvad karakteriserer henholdsvis de professionelles rolle, familierne roller og de unges rolle i aktiviteten?
4. Hvad gør vi for at gøre det meningsfuldt og attraktivt for de unge og deres familier at deltage?
5. Hvad kan aktiviteten bidrage med i forhold til det pædagogiske arbejde omkring de unge? Hvordan kan aktiviteten bidrage til at skabe ny viden eller nye handlemuligheder i relation til arbejdet med de unge?

Se filmen “Ressourcer i et udsat boligområde”, hvori den illustrerede case danner udgangspunkt for nedenstående spørgsmål og øvelser.

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen:

1. Hvilke ressourcer omkring de unge er mulige for henholdsvis lærere og pædagoger at få indblik i?
2. Hvilke af ressourcerne omkring de unge i casen er relevant for henholdsvis lærerens og pædagogens arbejde med de unge? Giv eksempler på hvordan konkrete ressourcer kan bruges aktivt i det pædagogiske arbejde med de unge for henholdsvis pædagoger og lærere
3. Hvilke af ressourcerne i casen er relevante i relation til lærerens og pædagogens samarbejde om de unge? Giv eksempler på hvordan konkrete ressourcer kan bruges aktivt i det pædagogiske samarbejde om de unge

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaringer:

1. Hvad skal lærere og pædagoger er efter jeres mening samarbejde om i forhold til de unge? Og hvordan kan dette samarbejde konkret tilrettelægges? Hvad kan et sådant samarbejde bidrage med?
2. Hvilke erfaringer fra praksis har I med lærernes og pædagogernes samarbejder om de unge? Hvad samarbejder de om? Hvordan er samarbejdet organiseret? Hvad er udbyttet af samarbejdet?
3. Hvilke ligheder og forskelle er der på henholdsvis lærerens og pædagogens rolle i relation til de unge? Hvordan får det betydning for det tværprofessionelle samarbejde?
4. Hvilke svagheder og styrker er der forbundet med henholdsvis pædagogens- og lærerens rolle i forhold til at involvere sig i arbejdet med de unges familieforhold og minoritetsbaggrund? Hvordan kommer det til udtryk?

Øvelse: Et tværprofessionelt samarbejde om de unges videre uddannelsesforløb

Tag udgangspunkt i udvalgte udsagn fra casen. De unge i casen befinder sig i slutningen af deres skoleforløb i 8. kl. og skal inden længe træffe beslutning om deres videre uddannelsesforløb. I skal lave en konkret plan for, hvordan de professionelle (pædagogerne på klubben og læreren på skolen) kan samarbejde om at støtte de unge i forhold til deres videre uddannelsesforløb. I skal overveje følgende:

1. Hvad er jeres intention med at samarbejde om de unges videre uddannelsesforløb? Hvad kan samarbejdet bidrage med? Hvad betyder det, at både lærere og pædagogerne er involveret i at støtte og vejlede de unge i forhold til deres fremtidige uddannelsesforløb?
2. Hvilken funktion har henholdsvis lærere og pædagoger i samarbejdet?
3. Hvordan kan de professionelle kvalificere deres støtte til de unge?
4. Hvilken rolle spiller det sidste skoleår i folkeskolen for den unges fremtidige uddannelsesvalg?
5. Hvilken rolle spiller forældresamarbejdet for den unges fremtidige uddannelsesvalg?
6. Hvilken rolle spiller forskellige kategorier af sociale fællesskaber for den unges fremtidige uddannelsesvalg?

Jeres overvejelser skal danne grundlag for udarbejdelse af en konkret plan for forløbet, som kan præsenteres for de øvrige studerende på holdet. På baggrund af gruppernes planer for det tværfaglige samarbejde om de unges videre uddannelsesforløb kan I diskutere følgende spørgsmål:

1. Hvilke tiltag vurderer I vil have den mest positive effekt på de unges uddannelsesvalg?
2. Hvilken rolle spiller de unge og de unges fællesskaber i deres uddannelsesvalg?
3. Hvilken rolle spiller familien i forhold til de unges uddannelsesvalg?
4. Hvilke potentialer og udfordringer er der forbundet med et tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger i forhold til unges uddannelsesvalg?

Forslag til litteratur og supplerende litteratur, der kan kvalificere arbejdet med casen.

Se filmen “Ressourcer i et udsat boligområde”, hvori den illustrerede case danner udgangspunkt for nedenstående litteraturforslag.

• Goul Andersen, Jørgen: Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre.  Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 20. Syddansk Universitetsforlag Odense 2008.
• Illeris, Knud; Katznelson, Noemi; Nielsen, Jens Christian; Simonsen, Birgitte & Sørensen, Niels Ulrik: Ungdomsliv – Mellem individualisering og standardisering. Samfundslitteratur 2009
• Jensen, Ulla Højmark og Jensen, Torben Pilegaard: UNGE UDEN UDDANNELSE.  Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang?  Socialforskningsinstituttet 2005.
• Jensen, Vibeke Myrup & Nielsen, Lisbeth Palmhøj: Veje til ungdomsuddannelse 1 – statistiske analyser af folkeskolens betydning for unges påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. SFI, 2010. Rapport nr. 10:24
• Johansen, Thomas Gitz: Den multikulturelle skole – integration og sortering. Roskilde Universitetsforlag 2006
• Johansen, Thomas Gitz: Skal vi reparere børnenes fejl eller kvalificere deres forskelle? I: Horst, Christian m.fl.: Interkulturel pædagogik – flere sprog – problem eller ressource? Kroghs forlag 2003
• Madsen, Alex: Forældreinklusion – at gøre tynde historier tykkere i Alenkær, Rasmus (red): Den inkluderende skole – en grundbog. Frydenlund 2009
• Mehlbye, Jill: Unge indvandrere i den danske folkeskole Sociale og kulturelle netværks betydning for skolepræstationer. AKF, Anvendt Kommunal Forskning 2011.
• Munk, M.D.: Social ulighed og uddannelse. I: H. Dorf & J. Rasmussen (red.): Pædagogisk sociologi. Hans Reitzels Forlag 2014
• Mørck, Yvonne 2008: “Komplekse rejser. Ungdomsforskning”, Center for Ungdomsforskning, nr. 1 & 2.
  Pihl, M.D.: Unge uden uddannelse har flere ansigter. Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2013
• Staunæs, Dorthe: Køn, etnicitet og skoleliv. Forlaget Samfundslitteratur 2004
• Tofteng, Ditte & Ritchie, Tom (red): Pædagog I skole og fritid – perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen. Billesø & Baltzer 2015

Supplerende litteratur

• Bernstein, Basil: Pædagogik, diskurs og magt. Redigeret af Martin Bayer & Lillie Chouliaraki. Akademisk forlag 2001
• Ejrnæs, Morten: Social arv – et populært, men tvivlsom begreb, Arbejdspapir nr. 12 om social arv, Socialforskningsinstituttet 2003
• Højholdt, Andy: Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag 2013
• Sørensen, Niels Ulrik Sørensen, Hutters Camilla, Katznelson, Noemi & Juul, Tilde Mette (red.): Unges motivation og læring. – 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet. Hans Reitzels Forlag, 2013