De unges mange mødesteder

Se filmen “De unges mange mødesteder”, hvori den illustrerede case danner udgangspunkt for nedenstående spørgsmål og øvelse.

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen:

1. Giv eksempler på hvordan de unge bruger lokalmiljøet i casen
   Diskuter hvilken rolle lokalmiljøet spiller for de unges sociale fællesskaber
2. Diskuter hvordan de unges brug af lokalmiljøet får betydning for det, der foregår i skolen og i klubben

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaring:

1. Hvilken rolle spiller de unges sociale fællesskaber i lokalmiljøet i forhold til de unges deltagelse i skolen?
2. Hvilken rolle spiller tilknytningen til lokalområdet i forhold til inklusions- og eksklusionsprocesser i skolen?
3. Hvordan kan lærerens indblik i unges sociale fællesskaber være relevant for den pædagogiske praksis i skolen? Hvilken betydning kan den have for lærerens undervisningsplanlægning?
4. Hvordan kan viden om de unges sociale fællesskaber i lokalmiljøet anvendes i relation til arbejdet med læringsmiljøet i skolen?

Øvelse: Projektforløb med inddragelse af lokalmiljøet

Udarbejd en plan for en projektforløb, der involverer elementer fra lokalmiljøet omkring skolen. I kan med fordel tage udgangspunkt i en elevgruppegruppe og et lokalmiljø, I har erfaring med. I jeres arbejde med planen for projektforløbet skal I overveje hvilke lokaliteter eller ressourcepersoner fra lokalmiljøet, der skal involveres i projektet. Desuden skal I overveje, hvordan inddragelsen af lokalmiljøet kan bidrage til at styrke de unges deltagelse og engagement i projektet. Planen skal indeholde følgende:

1. Mål og intentioner med forløbet
2. Overvejelser over organisering
3. Overvejelser over arbejdsprocesser og produkter
4. Overvejelser over projektets afslutning og evalueringsformer

Se filmen “De unges mange mødesteder”, hvori den illustrerede case danner udgangspunkt for nedenstående spørgsmål og øvelse.

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen:

• Hvilken rolle spiller de unges sociale fællesskaber i lokalmiljøet i forhold til de unges deltagelse i ungdomsklubben?
• Hvilken rolle spiller tilknytningen til lokalområdet i forhold til inklusions- og eksklusionsprocesser i ungdomsklubben?
• Hvordan kan pædagogens indblik i unges sociale fællesskaber være relevant for den pædagogiske praksis i ungdomsklubben?
• Hvilken betydning kan det have for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde med de unge?

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaring:

1. Hvilken rolle spiller de unges sociale fællesskaber i lokalmiljøet i forhold til skolen og klubben?
2. Hvilken rolle spiller tilknytningen til lokalområdet i forhold til unges oplevelse af inklusion og eksklusion i skolen og klubben?
3. Hvordan kan I som pædagoger arbejde med de unges sociale fællesskaber i lokalmiljøet?
4. Hvordan kan I som pædagoger støtte, at de unges sociale fællesskaber i lokalmiljøet bruges til at styrke fællesskabet i skolen?

Øvelse: Pædagogiske tilbud til de unge i samarbejde med kultur- og foreningsliv

Lav et ide-katalog (3-5 ideer) hvor I beskriver en række konkrete tilbud eller aktiviteter til de unge, der involverer et samarbejde mellem det pædagogiske personale i klubben og kultur- og foreningslivet i lokalområdet. Overvej i den forbindelse hvilke potentialer kan der være forbundet med et sådant samarbejde? I relation til jeres arbejde med ide-kataloget skal I desuden overveje følgende:

1. Hvad er den overordnede ide med de enkelte tilbud?
2. Hvordan kan de enkelte tilbud tænkes at få betydning for det pædagogiske arbejde med de unge?

Se filmen “De unges mange mødesteder”, hvori den illustrerede case danner udgangspunkt for nedenstående spørgsmål og øvelse.

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i casen:

1. Hvilke muligheder har henholdsvis lærere og pædagoger for at have indblik i de unges færden i lokalmiljøet i casen? Hvordan kan de professionelles indblik styrkes yderligere?
2. Hvordan bliver det indblik relevant for arbejdet med de unge?
3. Giv konkrete eksempler på hvilke indsatser jeres viden om de unge i casen lægger op til fra henholdsvis et lærer- og et pædagogperspektiv
4. Hvordan kan et samarbejde lærere og pædagoger imellem styrke de pædagogiske indsatser med de unge? Giv konkrete eksempler på hvilke indsatser I mener, det vil være relevant at samarbejde om i relation til casen

Diskussionsspørgsmål med udgangspunkt i egen viden og erfaring:

1. Hvad gør henholdsvis lærere og pædagoger i deres arbejde med de unge for at tilegne sig indsigt i de unges færden i lokalmiljøet? Hvordan kan disse indsatser styrkes? Giv gerne konkrete eksempler
2. Hvordan kan et tværprofessionelt samarbejde om unges sociale fællesskaber i lokalmiljøet understøtte de unges tilknytning til skolen og klubben? Tag udgangspunkt i en ung I kender og beskriv, hvilke konkrete indsatser et tværprofessionelt samarbejde om den unge kan give anledning til. Overvej også hvilke dilemmaer, der knytter sig til det tværprofessionelle samarbejde
3. Hvilke potentialer kan der være forbundet med at lærere, pædagoger og lokalsamfund samarbejder om konkrete aktiviteter med de unge? Hvordan kan sådanne aktiviteter bidrage til at styrke de unges deltagelse i skole og klub?
4. Hvilke potentialer kan der være forbundet med, at lærere og pædagoger er aktive deltagere i lokalsamfundet fx i kultur- og foreningslivet, herunder sportsklubber, musikskolen, mv.? Hvordan kan det få betydning for de professionelles arbejde med de unge?

Øvelse: Unges sociale fællesskaber – i samarbejde med lokalsamfundet

Udarbejd et forslag til en konkret aktivitet, der kan bidrage til at styrke de unges fællesskaber, som lærere og pædagoger skal samarbejde om, og som involverer elementer fra lokalsamfundet (fx kultur og foreningslivet, konkrete lokaliteter i lokalsamfundet eller lokale ressourcepersoner). I forbindelse med beskrivelsen af aktiviteten, skal I overveje følgende:

1. Hvad er den overordnede idé og intention med aktiviteten?
2. Hvilke faglige begrundelser er der for aktivitetens relevans fra henholdsvis et lærer- og pædagogperspektiv?
3. Hvordan skal de unges arbejde med aktiviteten organiseres?
4. Hvilken rolle spiller henholdsvis lærere, pædagoger og lokalsamfund i samarbejdet?
5. Hvad kan samarbejdet mellem lærere, pædagoger og lokalsamfund bidrage med?
6. Hvordan skal aktiviteten evalueres? Hvordan skal lærer-pædagogsamarbejdet evalueres?

Forslag til litteratur og supplerende litteratur, der kan kvalificere arbejdet med casen.

Se filmen “De unges mange mødesteder”, der danner udgangspunkt for nedenstående litteraturforslag.

• Gilliam, Laura & Gulløv, Eva: Civiliserende institutioner – om idealer og distinktioner i opdragelse. Aarhus Universitetsforlag 2012
• Højholdt, Andy: Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag 2013
• Tofteng, Ditte & Ritchie, Tom (red): Pædagog I skole og fritid – perspektiver på tværprofessionelt samarbejde i skolen. Billesø & Baltzer 2015

Supplerende litteratur

• Anderson, Sally: I en klasse for sig. Socialpædagogisk bibliotek 2000
• Bartholdsson, Åsa: Den venlige magtudøvelse – Normalitet og magt i skolen. Akademisk forlag 2009
• Broström, Stig (red): Pædagoger og lærere i skolen – sammen om elevernes trivsel og læring. Dafolo 2015
• Freire, Paolo: De undertryktes pædagogik. Christian Ejlers forlag 1973
• Gilliam, Laura & Gulløv, Eva: Civiliserende institutioner – om idealer og distinktioner i opdragelse. Aarhus Universitetsforlag 2012
• Gilliam, Laura: De umulige børn og det ordentlige menneske – identitet, ballade og muslimske fællesskaber blandt etniske minoritetsbørn. Aarhus Universitetsforlag 2009
• Goffman, Erving: Stigma – om afvigernes sociale identitet. Samfundslitteratur 2009
• Hargreaves, Andy & Fullan, Michael: Professionel kapital – En forandring af undervisningen på alle skoler. Dafolo 2016
• Hegedahl, Paul & Rosenmeier (red): Social kapital – som teori og praksis. Forlaget Samfundslitteratur 2007
• Jensen, Elsebeth & Brinkmann (red): Fællesskab i skolen – Udfordringer og muligheder. Akademisk forlag 2011
• Krejsler, John Benedicto & Moos, Leif (red): Klasseledelsens dilemmaer. Dafolo 2014
• Liberg, Ulla & Schou, Carsten (red): Fællesskab i forskellighed – Specialisering og det fælles pædagogiske arbejde. Akademisk forlag 2010
• Pedersen, Rikke & Feilberg, Ane: At lede efter læring på tværs af skole og fritid – pædagoger mellem organisatoriske fantasier og professionelle værdier fra Bjerg, Helle og Vaaben, Nana (red): At lede efter læring – ledelse og organiseringer i den reformerede skole. Samfundslitteratur 2015
• Pless, Mette; Katznelson, Noemi; Hjort-Madsen: Peder & Nielsen, Anne Mette W.: Unges motivation i udskolingen – et bidrag til teori og praksis om unges lyst til læring i og udenfor skolen. Aalborg Universitetsforlag 2015
• Staunæs, Dorthe: Køn, etnicitet og skoleliv. Samfundslitteratur 2004
• Thornberg, Robert: Det sociale liv i skolen – Socialpsykologi for lærere. Hans Reitzels forlag 2013
• Wacquant, Loic: Byen udstødte – en komparativ sociologi om den avancerede marginalisering. Nyt fra samfundsvidenskaberne 2013
• Wacquant, Loic: Territorial stigmatisering i den avancerede marginalitets tidsalder. Social Kritik 135/2013