Hjem 2

Værkerne/produkterne kan være direkte kommenterende i bybilledet i Berlin, men skal under alle omstændigheder have et udadrettet handleaspekt indbygget.

De studerendes erkendelser ikke er private og individuelle, men skal bruges, skal videreformidles til en bestemt gruppe modtagere, nemlig resten af professionshøjskolen.

Det er der ikke noget nyt i, det plejer vi at gøre, men i tillæg til produkterne kræver vi også en skriftlig redegørelse for arbejdet indbygget i udstillingen.

Skriftlig redegørelse – hvorfor i faget billedkunst…?

Alle teorier om æstetiske læreprocesser indeholder beskrivelser af refleksive, analytiske og af sproglige elementer og faser i erkendelsesprocessen.

Det er ikke nyt, at verbalsproget indgår som en del af den kreative og praktisk-æstetiske produktionsproces. Fx i forbindelse med at vælge, hvilken farve ’passer bedst’, eller hvilken skraveringsform, der bedst angiver den ønskede skyggevirkning, eller hvilken klipperytme i ens videoproduktion, der klarest viser hen til stemningen af kedsomhed…

Men krav om skriftlighed i faget billedkunst på læreruddannelserne er forholdsvist nyt. Vi mener, det skal styrkes uden at overtage den praktiske grundkerne i faget.

At skrive er med til at klargøre ens tanker og med til kommunikere om den proces, der fører til værker af den slags, vi her omtaler.

En vigtig information til de studerende, som ikke har linjefaget billedkunst, men som igennem kendskab til vores studerendes erfaringer om brug af antropologiske blikke og semiotiske koder, kan anvende antropologisk vinklede opgaver i deres fag.

Vi mener også, at skriftlighed i visse situationer over for visse fordomsfulde opfattelser af faget billedkunst som et rent håndværksfag, kan medvirke til at højne den faglige status.

Men billedet er stadig i fokus – det er det medie, der anvendes allermest i samtlige kommunikationsmedier i samfundet i dag.