Gå til indhold
Søg

Hjem 1

Her finder du informationer om aktiviteter, som foregår hjemme, inden studieturene, fx lærerformidling, litteraturhenvisning og opgavetyper m.v.

Mål, indhold og arbejdsformer

Målene med studieturen er, at de studerende bliver i stand til:

  • at studere og reflektere over samfundsmæssige forhold gennem visuelle opmærksomheds- og produktionsøvelser
  • at udveksle synspunkter, holdninger, idéer og strategier for deres visuelle undersøgelses- og læreprocesser
  • at kunne stille sig selv og deres kommende elever opgaver, som fremmer ovenstående mål.

Indholdet består i:

  • anvendelse af strategier for visuelle feltundersøgelser
  • samtidskunstens genrekoder og begreber

Arbejdsformerne omfatter individuelle og gruppebaserede øvelser i:

  • at afkode visuelle tegn
  • at producere billeder
  • at kommunikere betydning.

Forud for studieturen undervises holdet i:

  • Visuel kultur
  • Semiotik
  • Generel indføring i samtidskunst.

Som oplæg til turen vises og samtales om:

  • billeder af visuelle begivenheder i kulturen
  • samtidskunst med særligt fokus på dens alsidige medier/materialer/genrer.

På den måde retter vi de studerendes opmærksomhed mod andre måder at installere og producere billeder på.

Konceptuel tilgang til opgavestilling – en opskrift

At udvikle nysgerrighed og metarefleksion kræver nye måder at blive stillet over for opgaver på. De må hverken være for løse eller for stamme. På den ene side skal de understøtte det selvstændige valg af fokus for undersøgelserne. De skal medvirke til, at de studerende selv lærer at stille spørgsmål og opfinde undersøgelsesmetoder. På den anden side skal der være en retning på arbejdet, som i hvert fald kan være et udgangspunkt for at komme i gang.

Vi opstiller her et sæt af kriterier for, hvordan vi hver især kunne formulere ‘den gode opgave’:

  • De skal også kunne løses i København eller en hvilken som helst anden storby i verden, idet de tager udgangspunkt i storbyen som fænomen
  • De skal være så tilpas åbne, at de studerende føler, at det er deres opgaver, der kommer ud af det
  • De skal være så stramme, at der ikke bruges alt for meget tid på at forstå opgaverne
  • De skal kunne løses både individuelt og i grupper
  • De skal resultere i et visuelt produkt, der kan udstilles
  • De skal kunne udføres inden for en given tidsramme
  • De skal indeholde visuelle eksempler, kilde- og inspirationshenvisninger.

Blikpositioner

  • Find et toilet på skolen
  • Se på det med rengøringsassistentens blik, og tag billeder, så blikpositionen tydeliggøres
  • Ingen uden for gruppen må kende blikket
  • I skal selv gætte de andres blik, når vi ser på billederne
  • Vi henter nogle af billederne ind på computeren til fælles fortolkning.
  • Find et toilet på skolen
  • Se på det med et barns blik, og tag billeder, så blikpositionen tydeliggøres
  • Ingen uden for gruppen må kende blikket
  • I skal selv gætte de andres blik, når vi ser på billederne
  • Vi henter nogle af billederne ind på computeren til fælles fortolkning.
  • Find et toilet på skolen
  • Se på det med en kvindes blik, og tag billeder, så blikpositionen tydeliggøres
  • Ingen uden for gruppen må kende blikket
  • I skal selv gætte de andres blik, når vi ser på billederne
  • Vi henter nogle af billederne ind på computeren til fælles fortolkning.
  • Find et toilet på skolen
  • Se på det med en handicappets blik, og tag billeder, så blikpositionen tydeliggøres
  • Ingen uden for gruppen må kende blikket
  • I skal selv gætte de andres blik, når vi ser på billederne
  • Vi henter nogle af billederne ind på computeren til fælles fortolkning.

Feltundersøgelser

Visuel kultur kan som beskrevet tage udgangspunkt i et antropologisk blik. En antropolog undersøger et felt så at sige ’indefra’. Ideelt set udenom egne forforståelser, og uden sit eget værdisæt som målestok.

Det kræver to ting:

  • at man opgiver at tro på en ’sand og objektiv beskrivelse’ af noget som helst
  • at man oparbejder et nysgerrigt blik, dvs. prøver at se verden på ’andres måder’.
  • Sådan er idealet for antropologisk arbejdsmetode.

En semiotisk tilgang betyder, at vi i vores forsøg på at forstå verden, eller undersøgelsesfeltet, leder efter tegn, der kan sættes ind en ramme, der tilsammen danner en samlet betydning.

I vores tilfælde visuelle tegn.

Hvad betyder det fx at flage, hvad er det tegn på, er der forskellige betydninger i ’at flage’ alt efter hvem der flager? For hvad? Og for hvem?

Om det er et McDonalds flag eller et tysk flag – og hvorfor, hvorfor, hvorfor…?

I beskrivelsen af konceptet for opgaverne bliver det tydeligt, hvordan vi som lærere udpeger forskellige visuelle felter til undersøgelse og også mulige måder at få etableret og eksperimenteret med ’det nysgerrige blik’.

Én pædagogisk grundtanke i vores tilrettelæggelse er, at kommunikationen med andre hjælper én på vej til refleksionen. Når man skiftes til at stille spørgsmål og til at give bud på svar, kommer man ’på andre tanker’ end ens egne, man kommer i dialog med fænomeners forskellige betydninger gennem samtalen.

Inden for museumsverdenen formidlingsafdelinger er der efterhånden udtænkt og udgivet mange gode materialer til brug for denne form for billedsamtale.

Kontakt

Jan Mikael Alstrup Fogt
jafo@kp.dk
+45 51 63 27 11